Tandlæge søges til spændende og udviklende mulighed hos Vesthimmerlands Kommunale Tandpleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tandlæge til Vesthimmerlands Kommunale Tandpleje

Tandlæge/cand.odont. til Vesthimmerlands Kommunale Tandpleje.

Tandlæge søges til tidsbegrænset stilling, foreløbigt frem til maj 2025, da to tandlæger har orlov. Den ugentlige arbejdstid er 28 timer fordelt på 4 dage, eller efter aftale.

Er du en tandlæge med masser af gåpåmod og lyst til at gøre en forskel i arbejdet med børn og unge? Nyuddannet eller flere års erfaring, det er ikke så vigtigt. Vi søger en kollega, som matcher ind i vores team.

Vi tilbyder en hverdag med masser af udfordringer og mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har altid plads til sjov og smil både ved behandlerstolen og i kaffestuen. Der vil være mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, og udføre spændende behandlinger, således du kan arbejde med mange aspekter indenfor dit fagområde.

Teamet består af 7 tandlæger, 2 specialtandlæger i tandregulering, 3 tandplejere, 11 klinikassistenter og to klinikelever.

Klinikken er moderne og opdateres løbende med nyt udstyr, senest en scanner. Klinikken er lige blevet udvidet, så der nu er 12 behandlingsenheder, hvor den ene er med lift.

Udover børne- ungetandpleje, tilbyder vi også social-, special- og omsorgstandpleje samt ortodonti. Vi har det hele samlet under ét tag, hvilket vi sætter stor pris på ved faglig og kollegial sparring. Du vil herudover få tilknyttet en mentor/kontaktperson (tandlæge), som vil hjælpe dig godt i gang på klinikken.

Vi forventer en kollega, der er kvalitetsbevidst, fagligt engageret med lyst til at arbejde med børn og unge i tæt samarbejde med klinikkens øvrige medarbejdere.

Vi prioriterer:

  • Et fagligt miljø, hvor kollegial sparring er en del af hverdagen.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse.
  • En uhøjtidelig tone og godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed.

Vi arbejder efter vores værdier: fællesskab, faglighed og forståelse.

Arbejdsstedet er kommunens klinik i Aars, Østermarken 18, 9600 Aars.

Aars ligger i Vesthimmerland en god times kørsel fra Aarhus og 30 minutter fra Aalborg.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til overtandlæge Mette Strunge mest@vesthimmerland.dk eller mobil 30 33 41 42.

Du kan læse mere om Vesthimmerland Kommunes Tandpleje på www.vesthimmerland.dk.

Ansøgningsfristen er 6. juni 2024

Ansættelsessamtaler forventes i uge 24 mandag og/eller tirsdag.

Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(28-28 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Vesthimmerlands Kommunes Tandpleje, Østermarken, 9600 Aars

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051266

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet