BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Mange nye elever vælger at starte på HHX i Aars næste skoleår, og vores idrætslærer skal på barsel. Derfor søger vi en lærer, der kan undervise i Idræt C, og som kan deltage i introforløb, idrætsdage, introture o.lign. som teambuilder.
Vi søger en lærer til et årsvikariat på ca. 200 arbejdstimer i alt.
Hos os bliver du en del af en fasttømret lærergruppe, hvor der i vid udstrækning samarbejdes om opgaverne. Du vil møde hjælpsomme kolleger, der gerne deler materialer og erfaringer med dig og er nysgerrige på, hvad du kan bidrage med.
Gymnasieafdelingen på HEG i Aars har ud over HHX også HTX og EUX, og der er ansat 28 lærere, der varetager undervisningen for ca. 370 elever. Vi er dermed et mindre gymnasium, hvor der er gode muligheder for at få indflydelse på beslutningerne og på at udvikle vores skole. Omgangsformen er uformel og det kollegiale samvær vægtes højt.
Stillingen kræver, at du har en relevant kandidatuddannelse og derudover, at du har lyst til at arbejde med unge mennesker og får energi af at formidle faglig viden, så unge mennesker forstår den. Det vil være en fordel, hvis du har pædagogikum, men det er ikke et krav.
Du er velkommen til at søge, uanset om du er ny eller rutineret underviser.
Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelsestidspunktet er pr. 1. august 2024 til og med 30. juni 2025. Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere information
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsrektor Gert Andersen på mobil 5146 0748 eller pr. mail gan@heguddannelser.dk eller Uddannelsesleder Allan Brager på mobil 2945 2316 eller pr. mail alb@heguddannelser.dk
Ansøgningsfrist
Har du lyst til at blive en del af vores lærergruppe, så upload din ansøgning samt relevante bilag via linket i annoncen eller via skolens hjemmeside så hurtigt som muligt og senest den 10. juni 2024.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.
Du kan læse mere om Handelsgymnasiet i Aars og HEG på: www.heguddannelser.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Østre Boulevard, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055638