Smede til vedligeholdelsesafdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du gode evner inden for fejlfinding og problemløsning og er en arbejdsdag med vekslende opgaver noget for dig?

Vi har masser at se til i vores vedligeholdelsesafdeling og søger kollegaer, som sammen med det øvrige vedligeholdelsesteam skal varetage fejlfinding, reparation og vedligehold på vores proces- og produktionsudstyr.
Vedligeholdelsesteamet består primært af smede og elektrikere, hvis overordnede ansvar er at sikre mest mulig oppetid på vores anlæg, herunder optimal og driftssikker udnyttelse af produktionsudstyret, som blandt andet består af smelteovne, støbeanlæg, CNC maskiner og robotter.

Du vil få din gang rundt i en stor produktion med mange muligheder for at bruge en bred vifte af dine faglige kundskaber, og du vil ligeledes have stor mulighed for tilegne dig nye færdigheder.

Din arbejdsdag vil veksle mellem planlagte opgaver og akut opstået behov for hjælp rundt omkring i produktionen. Du skal derfor kunne lide adspredelse i opgaverne, og være indstillet på at forlade en planlagt opgave, når behovet for akut hjælp opstår. Du vil få kolleger på såvel dag-, aften- og nathold, som vil sørge for, at du får en god oplæring og bidrage til, at du hurtigst muligt bliver selvkørende. Vi søger primært kollegaer til vores aften og nathold, men er du den rette person, er daghold også en mulighed. 

Arbejdsopgaverne består blandt andet af:

  • Fejlsøgning
  • Løbende vedligehold og reparation på produktionsanlæg
  • Tæt samarbejde med operatører og øvrige teknikere for at sikre stabil drift

Om dig 
Opgaverne er primært målrettet dig med en smede- eller automatikteknikeruddannelse. Dog kan en god portion erfaring kombineret med anden håndværksmæssig baggrund også være relevant. Om du har mange års erfaring i rygsækken, eller om du stadig har lidt at lære, er ikke så afgørende. Det vigtigste er, at du udviser selvstændighed og sætter en ære i at finde løsninger og tage beslutninger baseret på din faglighed.

Vi prioriterer kandidater, som ud over at have gode tekniske færdigheder også har erfaring med vedligehold og fejlfinding på produktionsudstyr. Kender du derudover til pneumatik/luftværktøj er det et ekstra plus.

Selvstændig, initiativtagende, hjælpsom og mødestabil er kompetencer vi sætter højt, fordi de gør en forskel i vores travle hverdag. Du vil komme rundt på hele fabrikken og dermed  få en bred berøringsflade med operatører, som er afhængige af funktionelt produktionsudstyr. Derfor er gode kommunikative evner, lydhørhed og forventningsafstemning afgørende for en optimal drift.

Interesseret?
Har vi fanget din interesse, så lad os høre fra dig. Vi er klar til at byde dig velkommen med kort varsel, og vi ser derfor frem til at modtage din ansøgning og dit cv hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vedligeholdelseschef Peter Vinther på mobil nr. 6163 3034.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mat Dania, Markedsvej 21, 9600 Aars

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912780

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet