Pia Ritter Binderup fejrer 40-års jubilæum hos MTH Biler i Løgstør

Foto: MTH Biler. Pia Ritter Binderup kan fejre 40-års jubilæum.
dato

Når Pia Ritter Binderup møder ind hos MTH Biler – Toyota Løgstør, er det med hele fire årtiers erfaring i bagagen. Den 1. februar kan hun nemlig fejre sit 40-års jubilæum – og dermed en sjælden lang tilknytning til samme arbejdsplads.

Pia er ægte Løgstørianer. Hun er født og opvokset i byen og bor der stadig. Kun læretiden på en batterifabrik i Aalborg førte hende væk i en kort periode. Da hun efterfølgende søgte job, var det hos Th. Larsen & Søn i Løgstør, at hun fik sin chance. Her begyndte hun som bogholder i 1986 – dengang som den eneste kvinde blandt medarbejderne.

Arbejdsdagen så noget anderledes ud i 80’erne. Regnskaberne blev skrevet i hånden, og virksomhedens eneste computer – stor og klodset efter nutidens målestok – blev delt mellem kollegerne. Pia husker tydeligt, hvordan den var monteret på en arm, så den kunne drejes rundt efter behov.

Overgangen til digitalt bogholderi var ikke uden skepsis. I en periode valgte Pia at føre dobbelt regnskab, så kassebogen altid var inden for rækkevidde. I dag er bekymringerne dog gjort til skamme, og hun fremhæver selv, hvor meget nemmere arbejdet er blevet.

Udover bogholderiet har Pia i alle årene stået for lønnen til medarbejderne, som er blevet flere i takt med virksomhedens udvidelser. Med opkøbet af forretningen i Halvrimmen i 2001 og senere Aars voksede organisationen markant. Senere fulgte fusionen i 2018, hvor virksomheden blev til MTH Biler med otte afdelinger.

I dag er Pia ikke længere alene om tallene, men deler ansvaret med flere kolleger.

- Det er dejligt, at der er kommet flere, som man kan sparre med - men også, at der er kommet flere kvinder til. I det hele taget har jeg gode kolleger, og jeg kan godt lide at gå på arbejde, siger Pia Ritter Binderup.

Jubilæet fejres lørdag den 7. februar med reception hos MTH Biler – Toyota Løgstør, hvor både kunder, familie, venner og kolleger er velkomne.

Kilde: MTH Biler
MTH Biler

Fruevej 30, Nykøbing M

977211..
Se på kort

åbningstider

Mandag - Fredag: 07.30 - 17.00
Lørdag: Lukket
Søndag: 12.00 - 16.00