Passioneret mekaniker søges til topmoderne værksted i Aars

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en passioneret mekaniker, som har en ægte interesse for mekanik, og brænder for dit arbejde? Kunne du godt tænke dig at arbejde på et topmoderne værksted, hvor du evt. får muligheden for at videreudvikle dine kompetencer?

Vi søger en dygtig mekaniker til et autoriseret værksted i Aars.
Virksomheden har fokus på at skabe gode og langevarende relationer til sine medarbejdere, for i sidste ende tror de på, at det kommer til at afspejle sig i gode kunderelationer.

Du bliver en del af et mindre team, som i et uformelt arbejdsmiljø har det godt sammen i det daglige. Kollegaerne spiller hinanden gode og hjælper hinanden hvor de kan. Du får ikke kun kollegaer, men hellere nye kammerater, som du arbejder sammen med til dagligt.

Selve værkstedet er topmoderne, og der stræbes for at gå det ekstra skridt, for at kunne yde den optimale service og kvalitet til kunderne.

Vi søger dig
Vi søger en mekaniker der er passioneret, og som sætter en ære i sit arbejde.
Du er god til tekniske løsninger og har erfaring med fejlsøgning, og stopper ikke før opgaven er løst. Som kollega er du er en teamplayer med gode samarbejdsevner, men samtidig skal du også kunne arbejde selvstændig og struktureret, og tager ansvar over dine opgaver.
Du kommer til at have kundekontakt i din hverdag, så det er vigtigt at du kan tale dansk.

Vi kan tilbyde dig
Du kommer til at få en spændende og udfordrende hverdag i et uformelt miljø, hvor du kan have en indflydelse og hvor du bliver inddraget i hverdagen. For den rette kandidat vil der være mulighed for fastansættelse og en uddannelse som Hyundai-tekniker, som er en af branchens bedste efteruddannelser. Udover det vil der løbende være flere udviklingsmuligheder.

Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning, kantineordning og fritvalgskonto, samt at du bliver inddraget i dagligdagen. 

Arbejdstid er mandag til torsdag fra kl. 7:30 – 16:00, og fredag fra kl. 7:30 – 14:15.

Tiltrædelse
Vi holder samtaler løbende og søger en kandidat der kan starte hurtigst muligt, men venter gerne lidt for den helt rigtige kandidat.

Kunne det være noget for dig?
Søg stillingen via ansøgningsknappen. Ansøgninger sent på mail bliver slettet og kommer ikke i betragtning. 

Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte Heidi Gudrunardottir på mobil: 44 12 58 63, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Medarbejderne er certificeret af VikarBranchen. Det betyder at vi som vikarbureau skal leve op til en række krav, og at vi som minimum følger den gældende overenskomst. Du er i gode hænder hos os.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Medarbejderne ApS, Toldboden, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071899

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet