BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagogmedhjælper Vestermarkskolen
Pædagogmedhjælpere søges til specialskolen Vestermarkskolen i Aars
Grundet elevfremgang søger Vestermarkskolen pædagogmedhjælpere med særlig interesse, lyst og kvalifikationer indenfor det specialiserede specialpædagogiske felt til såvel faste som midlertidige stillinger fra 1. august 2024.
Timetallet er minimum 30 timer. Det er p.t. ikke endeligt afklaret hvor mange stillinger, der er, dette forventes afklaret inden samtalerne.
Vestermarkskolen er en specialskole med tilhørende SFO for elever med massive generelle læringsvanskeligheder. Flere af eleverne er diagnosticeret med én eller flere diagnoser. Dette kan være indenfor autisme, ADHD, Cerebral Parese, og multiple funktionsnedsættelser hvor kognitive, sproglige, fysiske og adfærdsmæssige udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. Vestermarkskolen har pt. 64 elever i skolen og 44 elever i SFO.
Som pædagogmedhjælper på Vestermarkskolen vil du blive ansat efter en årsnorm i tidsrummet mellem 6.30 – 16.30 i såvel skole som i SFO. Der tilstræbes 3 ugers sammenhængende sommerferie, men 2 uger kan forekomme.
På Vestermarkskolen arbejdes i teams bestående af lærere, pædagoger, pædagogstuderende, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Vestermarkskolen har i de seneste år været optaget af den neuropædagogiske tænkning og tilgang, hvor alle faggrupper har været under uddannelse.
Forventninger til ansøger:
- Du er nysgerrig, interesseret og motiveret for at arbejde med børn og unge med fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser.
- Du er mødestabil og fleksibel i forhold til arbejdstider
- Du kan rumme at være en del af flere forskellige elevgrupper i løbet af en dag/en uge.
- Udviser engagement, er løsningsorienteret og er kreativt tænkende.
- At du lader dig inspirere af andre og er åben overfor sparring.
- At du indgår i et gensidigt forpligtende teamsamarbejde.
- Har øje for og kan, på eget initiativ, varetage praktiske opgaver.
- Formår at afstemme egen indsats med elevernes behov.
- Kan følge en struktur og undtagelsesvis afvige fra denne, når det er nødvendigt i mødet med barnet.
- Har gode samarbejdsevner med gå-på-mod og et godt humør.
- Evt. en PAU uddannelse eller anden relevant uddannelse.
Vi tilbyder:
- En inspirerende, velfungerende og ambitiøs arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at møde hinanden fordomsfrit med tillid og respekt, - og gerne et gran af humor.
- En kultur båret af ordentlighed, et højt fagligt niveau og tillid.
- Samarbejde i velfungerende teams, hvor vi anvender kollegial sparring og vidensdeling.
- Et tæt samarbejde med SFO-Koordinator og ledelse.
- Gode fysiske rammer både ude og inde samt egne busser, der giver mulighed for bl.a. ture ud af huset.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen søges via Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside.
Ansøgning skal indeholde: CV, ansøgning, evt. eksamensbevis og udtalelser.
Det må gerne fremgå af ansøgningen, om du ønsker en fast og/eller en midlertidig stilling.
Ansøgningsfrist: søndag d. 12. maj 2024 til midnat.
Samtaler forventes afholdt på Vestermarkskolen: tirsdag d. 21. maj 2024 fra kl. 12.30.
Ansøger kan ringe til skoleleder Anders Skinnerup eller viceskoleleder Astrid Binderup på 99 66 99 00 for at høre om stillingen og eventuelt aftale et besøg på Vestermarkskolen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vestermarkskolen, Vestre Boulevard, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030744