Pædagog med specialpædagogisk fokus søges til Vestermarkskolen i Aars

dato

Pædagog

Pædagog søges til specialskolen Vestermarkskolen i Aars

Vestermarkskolen søger en pædagog med interesse, viden og kvalifikationer inden for det specialpædagogiske felt.

Stillingen er en fast stilling. Ansættelse fra 1. august 2026. Timetallet er minimum 32 timer.

Vestermarkskolen er en specialskole med SFO for elever med omfattende generelle læringsvanskeligheder. Flere af eleverne har en eller flere diagnoser. Dette kan være autisme, ADHD, cerebral parese, multiple funktionsnedsættelser osv. De kognitive, sproglige og sociale udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Vestermarkskolen forventes fra august 2026 at have ca. 70 elever i skolen og 54 elever i SFO.

Vestermarkskolen har tilknyttet en række faggrupper: lærere, pædagoger, pædagogstuderende, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere – i alt ca. 73 medarbejdere.

Du kan læse mere om Vestermarkskolen på hjemmesiden, hvor værdigrundlaget og kerneopgaven også er beskrevet.

Som pædagog tilknyttes du både skole og SFO.

Arbejdstiden bliver primært fordelt mellem kl. 08.00–16.30 samt en morgen i SFO fra kl. 6.30 eller 7.00.

Når skolen har ferielukket, vil timerne blive fordelt anderledes end i hverdagene i tidsrummet kl. 6.30–16.30. Der tilstræbes 3 ugers sammenhængende sommerferie, men 2 uger kan forekomme.

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagoguddannelse og erfaring samt gerne efteruddannelse inden for specialområdet.
  • Indgår aktivt i et tværprofessionelt samarbejde, og kan sætte retning for den gruppe, du er primæransvarlig for.
  • Deltager i den pædagogiske udvikling, hvor du bidrager konstruktivt og aktivt i tilknytning til alle opgaverne samt formår såvel mundtligt som skriftligt at formidle din viden.
  • Er åben for fortsat udvikling og sparring.
  • Er stabil i fremmødet samt i din pædagogiske praksis.
  • Kan tage et selvstændigt ansvar inden for rammerne af Vestermarkskolens værdier og aftaler i teamet.
  • Udviser engagement og respekt for hele Vestermarkskolen og dermed den tilknyttede kerneopgave.
  • Kan følge en struktur og undtagelsesvis afvige fra den, når det er nødvendigt i mødet med eleverne.
  • Har minimum basisviden og erfaring i at anvende alternativ supplerende kommunikation (ASK), herunder Tegn Til Tale og anvendelse af Boardmaker-symboler.
  • Kan bringe leg, bevægelse, musisk udfoldelse og/eller udendørs aktiviteter ind som elementer i dagligdagen.
  • Evner at bidrage til et tillidsfuldt, trygt og konstruktivt forældresamarbejde.


Vi tilbyder:

  • En inspirerende, velfungerende og ambitiøs arbejdsplads, hvor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Samarbejde i velfungerende teams, hvor kollegial sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.
  • Et tæt samarbejde med ledelsen.
  • Samarbejde med interne og eksterne fagprofessionelle.
  • Gode fysiske rammer både ude og inde.
  • En kultur båret af ordentlighed, åbenhed, tillid og et højt fagligt niveau.


Løn- og ansættelsesforhold efter gældende BUPL-overenskomst. Arbejdstiden placeres efter en årsnorm.

Stillingen kan søges via Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside.

Ansøgning skal indeholde:

Motiveret ansøgning, CV, eksamensbevis, udtalelser samt relevante kursus- og efteruddannelsesbeviser.

Ansøgningsfrist: søndag den 10. maj 2026 kl. 23.59.

Samtaler forventes afholdt på Vestermarkskolen: fredag den 22. maj 2026 i tidsrummet kl. 08.15 – ca. 13.00.

Ansøgere opfordres til at kontakte skoleleder Anders Skinnerup eller viceskoleleder Astrid Binderup på

telefon 99 66 99 00 for at høre om stillingen og eventuelt aftale et besøg på Vestermarkskolen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vestermarkskolen, Vestre Boulevard, 9600 Aars

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8e68faa8-adcc-4719-b422-9915a5ea5ee4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet