Omfattende renovering i Svømmecenter Vesthimmerland i gang

dato

Hos Svømmecenter Vesthimmerland er håndværkerne for alvor i gang med store renoveringsprojekter, der skal forbedre faciliteternes kvalitet og tilgængelighed.

I terapibassinet er der ved at blive etableret barre, mens børnebassinet får nye vandaktiviteter. Samtidig forberedes der en ny lift i et af handicaprummene senere på sommeren, og liften i terapibassinet vil blive tilpasset med flere bevægelsesmuligheder.

Mens alt dette arbejde udføres, sker der også en vigtig renovering af beholderne i kælderen. Disse forbedringer skal sikre, at svømmecenteret tilbyder endnu bedre faciliteter til sine besøgende.