Brænder du for det pædagogiske behandlingsarbejde med børn og familier, så er du måske vores kommende kollega.
Familiehuset Vesthimmerland søger 2 familiekonsulenter til Børnehuset
En af vores dygtige familiekonsulenter har søgt nye udfordringer internt i Familiehuset og derforuden har vi en vakant stilling, hvorfor vi har brug for 2 nye kollegaer. Børnehuset er i gang med en spændende udviklingsproces, og vi håber, at du vil være med. Børnehuset er en del af Familiehuset Vesthimmerland. Børnehuset er et døgntilbud til børn og deres forældre, hvor familien indskrives som udgangspunkt i 3 måneder. Vi har plads til 4 familier.
Stillingerne er på 37 timer/uge og ønskes besat d. 1. oktober 2025.
Vi er i gang med at gøre Børnehuset til et endnu bedre sted at ”bo” for vores familier. Vi højner fagligheden og udvikler på de tilbud, vi vil tilbyde børn og familier under deres ophold hos os. Vi har derfor brug for nye kollega, som har lyst, motivation og mod til at udvikle sammen med os.
Kerneopgaverne for Børnehuset består af guidning og vejledning, observationer, aktiviteter med børn og familien, individuelle og fælles forældresamtaler samt samtaler med børnene og meget mere spændende relationsarbejde.
Vi er et dynamisk hus og der kan til tider være travlhed. Dine kolleger har et godt sammenhold og vil tage super godt imod dig, som deres nye kollega. Der vil være et 14 dages intro forløb og du vil blive tilknyttet en fast mentor i 3 måneder.
Om onsdagen har vi behandlingskonference, team/udviklingsmøde og her er der fælles kaffe og brød – det kan du godt se frem til.
Familiehuset er organiseret i Familieafdelingen, som er en del af Vesthimmerlands Kommunes Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Når der ikke er familier indskrevne i vores Børnehus, varetager man hjemmebaserede opgaver i et samarbejde med udekørende familiekonsulenter.
Personalegruppen i Familiehuset Vesthimmerland består for nuværende af ca. 50 medarbejdere med forskellig faglig baggrund og erfaring. Hovedparten har en pædagogisk uddannelse, nogle med en terapeutisk overbygning, 2 teamledere, 2 familiekonsulenter med særlige funktioner, 1 serviceleder, 1 serviceassistent, 1 administrativ medarbejder, 2 nattevagter samt en afdelingsleder.
Familiehusets målgruppe er børn og unge i alderen 0-23 år og består ud over Børnehuset af et Ungehus + udslusningslejligheder, som er et anbringelsestilbud for unge, et Børneteam og et Ungeteam samt et Plejefamilieteam.
Din profil:
- Du er uddannet pædagog
- Har en terapeutisk efteruddannelse.
- Du brænder for målgruppen og har erfaring med sårbare og udsatte børn og familier
- Erfaring med behandlingskrævende indsatser
- Erfaring i psykiatri, autisme og adhd
- Du er anerkendende og arbejder ud fra en ressourceorienteret og mentaliseringsbaseret tilgang
- Stærk i kontakt- og relationsarbejde samt familiearbejde
- Du er tydelig i din kommunikation
- Personlig robusthed – kan og vil arbejde i modstand
- Du kan og tør sætte grænser
- Har en struktureret tilgang
- Du er fleksibel og omstillingsparat samt har en høj arbejdsmoral
- Du skal formå at kunne være selvtilrettelæggende i dine arbejdsopgaver og arbejde systemisk og målrettet
- Du skal kunne arbejde tværfagligt og i teams
- Du evner at formulere dig på skrift
- Er humoristisk
- Du er VI tænkende
- It kendskab på brugerniveau – fordel med kendskab til Dagsbogsprogrammet Sofus
Vi tilbyder:
- Et Børnehus i en spændende udvikling
- Et udfordrende og selvstændigt job med store krav til din faglighed
- Et job, som du kan være med til at præge og videreudvikle
- Faglig og personlig udvikling gennem opgaver hvor der investeres i, tværprofessionelle og helhedsorienterende indsatser
- Engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
- Dynamisk hverdag
- Faglig kollegial sparring
- Supervision ved ekstern supervisor
- Kompetenceudvikling
- Tæt på ledelse
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst, SL døgnoverenskomst 64.01
Ansættelse forudsætter indhentelse af børneattest og straffeattest.
Yderligere oplysninger
- Skiftende arbejdstider, dagvagter, mellemvagter, aftenvagter og weekendvagter hver 2. uge
- Ansøgningsfrist er d. 17. august 2025
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 22. august 2025
Hvis du er blevet nysgerrig efter at høre mere om stillingen, hører vi gerne fra dig :-) Du er velkommen til at kontakte:
Familiekonsulent Bente Sørensen på tlf. 20127048 i ugerne 31, 32 og 33
Afdelingsleder Tina Bang på tlf. 29688053 i ugerne 29 og 33
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Familiehuset Vesthimmerland, Hvalpsundvej, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a1aa48ec-741b-4e45-9201-6c539a6029cd