Martin H Køreskole er resultatet af en livslang drøm om selvstændighed og en karrierevej, der har taget sin ejer, Martin H. Nielsen, fra landbrug over byggebranchen til kørelærerens sæde.
Det hele startede med Martin H. Nielsen, som efter at have oplevet en dyr og frustrerende proces med at få sin udenlandske hustru igennem kørekortsystemet, tænkte: "Det må JEG kunne gøre bedre".
Martin, der er 48 år gammel og uddannet landmand i 1997, skiftede bane efter 10 år indenfor landbruget. Selvom han elskede arbejdet, kunne han ikke se sig selv som selvstændig landmand. Han skiftede derfor spor og gik ind i byggebranchen som elementmontør. Efter blot et år blev han forfremmet til formand og fortsatte sin succesfulde karrierevej der.
Dog var der noget, som manglede. Martin ønskede større selvstændighed og kontrol over sit arbejdsliv.
Fra idé til realitet
Da Martins hustru havde brug for at få et kørekort i 2010, og de oplevede de mange udfordringer og omkostninger, tændtes en gnist i Martin.
Han besluttede sig for at blive kørelærer og tog uddannelsen, som han afsluttede i december 2011. Han søgte efter køreskoler i Aars og omegn, men da ingen havde brug for en ny kørelærer, tog han mod til sig og startede sin egen køreskole i april 2012.
I begyndelsen fandt Martin sine første elever ved at researche på kommunens hjemmeside, køre ud og banke på døre, fortæller han:
"Derved fik jeg mit første hold på tre elever, og derefter tog det mig kun tre måneder, inden jeg så slog over på fuld tid. Drømmen om at være selvstændig har dog altid fyldt meget hos mig, og jeg har fundet mit kald som kørelærer," understreger Martin med et smil.
Hos Martin H Køreskole er kvalitet, tryghed og god humor i højsædet. Skolen følger lovgivningen nøje og tilpasser undervisningen til hver elevs særlige behov. Eleverne får omfattende digital information om alle tider, og priserne er meget fair.
En sund udvikling
Siden den ydmyge begyndelse i 2012 er Martin H Køreskole kun vokset. I dag har virksomheden flere ansatte, herunder en fastansat og en selvstændig, der kører en del for ham.
Køreskolen er blevet firdoblet i størrelse siden starten, hvilket vidner om den tillid og tilfredshed, eleverne har til Martins undervisning.
Hos Martin H Køreskole er kvalitet, tryghed og god humor i højsædet. Skolen følger lovgivningen nøje og tilpasser undervisningen til hver elevs særlige behov. Eleverne får omfattende digital information om alle tider, og priserne er meget fair.
"Netop kvalitet, troværdighed og tryghed for kunden er nogle af de nøgleord, vi bruger ved Martin H. Jeg går gerne langt for at imødekomme kundens ønsker," siger Martin.
Med et humoristisk og opmuntrende slogan opfordrer Martin H Køreskole de unge og alle andre til at tage kørekortet: "Hvis du er træt af at gå, tag kørekort hos Martin H," lyder det.
Ønsker du at vide endnu mere om den lokale køreskole, så har du muligheden for at besøge køreskolens hjemmeside, eller følge med på Facebooksiden.
Hvad kan Martin H Køreskole tilbyde?
Martin H Køreskole tilbyder en bred vifte af tjenester:
- Kørekort til kategori B førstegangserhververe (Manuel, Manuel Automatgear og Automatgear)
- B/E kørekort (Trailerkort)
- Generhvervelser
- Særlige køretest