Brænder du for fysik/kemi, matematik, udeskole og natur/teknik?
Haubro Friskole søger en lærer til barselsvikariat pr. 1. august 2026.
Vikariatet forventes at løbe frem til 1. maj 2027.
Vi søger en engageret og relationsstærk lærer til undervisning i fysik/kemi, matematik, udeskole og natur/teknik fra 3.–9. klasse.
Du har faglig tyngde inden for ovenstående fag og formår at inspirere både store og små børn i deres læring.
Om dig
Vi ønsker os en kollega, der:
· er stærk i relationsarbejdet og trives i samvær med nysgerrige børn
· har lyst til at arbejde med undervisning, der tager afsæt i skolens værdier
· kan motivere og engagere elever på tværs af alder og niveau
· er engageret, fleksibel, initiativrig og møder hverdagen med godt humør
Du motiveres af en friskolehverdag med morgensang, emneuger, temadage, projektuger og lejrskole, og du har lyst til at bidrage aktivt til skolens fællesskab.
Om os
Haubro Friskole er en lille friskole med ca. 90 elever fra 0.–9. klasse, hvor vi tilbyder FSA. Skolen er beliggende i landsbyen Haubro i hjertet af Vesthimmerland – mellem Aars og Farsø – omgivet af grønne arealer og gode udeområder.
På lærerværelset arbejder vi dynamisk og tæt sammen. Vi deler idéer, løfter i flok og tager fælles ansvar for både succeser og udfordringer. Faglighed og fællesskab går hånd i hånd, og der er plads til forskellighed – med blik for det store fællesskab.
Som lærer hos os får du
· stor indflydelse på dit daglige arbejde
· mulighed for selv at tilrettelægge din forberedelsestid
· ingen fuld tilstedeværelsestid
· et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem
Ansættelsesvilkår og ansøgning
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og L.C.
Har du spørgsmål eller ønsker at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder
Kristina Lysdal Engemand
54 58 13 14 eller på mail: kristina@haubrofriskole.dk
Ansøgning med bilag sendes til: ansoegninger@haubrofriskole.dk
Ansøgningsfrist tirsdag d. 26. maj kl. 10.00.
Samtaler forventes afholdt: onsdag d. 3. juni fra kl. 15.00
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Haubro Friskole og Børnehus S/I, Vadgårdvej, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5d700b1b-e7a9-4cb7-a8a7-74807645b3be