Faglærer med tømrerbaggrund søges til spændende skoleoplæring hos Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser søger vi pr. 1. oktober 2024 en faglærer med tømrerbaggrund til skoleoplæringen i vores byggeriteam.



På HEG har vi grund- og hovedforløb samt skoleoplæring til tømreruddannelsen på træfagenes byggeuddannelse. Uddannelsen er i god vækst på skolen. Da vi har uddannelsen både i Aars og Hobro, kan du forvente at veksle mellem de to byer.



Den ledige stilling omfatter undervisning af elever i uddannelsens skoleoplæring. Oplæringen vil i videst muligt omfang omfatte reparation og vedligehold af skolens bygninger. Derudover vil der være indkommende opgaver, som alt i alt gør, at eleverne når deres praktikmål.



Såfremt der opstår perioder uden elever i skoleoplæring, vil undervisning på teamets øvrige undervisningsaktiviteter kunne forekomme eller selvstændig udførelse af opgaver for skolens bygningsservice.



Du kommer til at indgå i et lærerteam, og kommer derudover til at arbejde snævert sammen med skolens bygningsservice, så der hele tiden er flest mulige relevante opgaver til eleverne. Forældresamarbejde vil forekomme for elever under 18 år.



Din opgave bliver dermed at sikre elevernes trivsel og læring samtidig med, at du sikrer, at de løser opgaver af en god kvalitet til en kunde. Målet er, at eleverne får en ansættelse i en virksomhed.



Din profil

  • Du har en faglig uddannelse som tømrer
  • Du har lyst og evner til at omgås nutidens unge mennesker og være med til at give dem såvel en personlig som en faglig ballast
  • Du er tålmodig og støtter godt op om de elever, som har vanskeligheder
  • Du har gode planlægningsevner og kan planlægge både din egen og elevernes opgaver/hverdag
  • Du har praktisk erfaring fra at arbejde med dit fag
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Du har gode formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt
  • Du er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer
  • Du er afklaret med at efteruddanne dig til lærerjobbet


Det er en fordel (men ikke et krav), hvis

  • Du har erfaring med at undervise hovedforløbselever på tømreruddannelsen
  • Du har erfaring med at benytte tegneprogrammer så som AutoCAD
  • Du følger med i den teknologiske udvikling både inden for byggefaget og generelt
  • Du har gymnasiale fag – fx fra htx eller hf
  • Du har faglig efteruddannelse inden for byggeri eller energi og/eller interesse for at blive efteruddannet inden for dette


Løn og ansættelsesforhold:

Ansættelsen sker på de vilkår, der er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 med senere ændringer og i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene fastlagt i Finansministeriets cirkulære af 3. maj 2022 om aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.



Aflønning og pensionsindbetaling fastlægges i henhold til cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 4. maj 2022.



Ansættelsen er endvidere betinget af, at du har eller opnår almenfaglige kompetencer ved at bestå et eller flere akademifag eller alternativt opnår kompetencer svarende til niveauer i den erhvervsgymnasiale fagrække på A-niveau.



Lønnen eksl. pension udgør årligt fra kr. 356.959,- til kr. 429.079,- afhængig af anciennitet. Hertil kommer muligheden for at aftale tillæg.



Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser har adresse på flere lokationer. Din arbejdsdag kan påbegyndes og afsluttes på forskellige lokationer.

Det er en forudsætning for ansættelsesforholdet, at du har og vedbliver med at have kørekort (Kørekort B - almindelig bil).



Ansøgningen

Har du lyst til at blive en del af holdet hos os, så upload din ansøgning samt relevante bilag via linket i annoncen eller via skolens hjemmeside snarest muligt og inden den 25. august 2024.

Samtalerne finder sted løbende.



Yderligere oplysninger

Kontakt uddannelsesleder Morten Bay Christensen på mobil 9117 2959 eller pr. mail mbc@heguddannelser.dk

Du er meget velkommen til at komme helt uforpligtende på besøg og se skolen og møde kollegerne.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Østre Boulevard , 9600 Aars

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095759

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet