Faglærer med elektrikerbaggrund søges til byggeriteamet hos HEG i Aars og Hobro

dato

På Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser søger vi pr. 1. november 2025 eller efter nærmere aftale, en faglærer med elektrikerbaggrund til vores byggeriteam i Aars og Hobro.

På HEG har vi grundforløbet til elektrikeruddannelsen. Uddannelsen er i god vækst i Aars og Hobro.

Den ledige stilling omfatter primært undervisning på uddannelsens grundforløb 1 og 2. I perioder vil undervisning på teamets øvrige aktiviteter så som HTX, AMU, brobygning, projekter og valgfag også kunne forekomme.

Du kommer til at indgå i et lærerteam, som samarbejder om tilrettelæggelsen og planlægningen af elevernes uddannelse. Med til arbejdet hører også samarbejde med de virksomheder, hvor eleverne er ansat, og i nogle tilfælde med forældre.



Din profil:

  • Du har en faglig uddannelse som elektriker
  • Du har lyst og evner til at omgås nutidens unge mennesker og være med til at give dem såvel en personlig som en faglig ballast
  • Du har praktisk erfaring fra at arbejde med dit fag
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Du har gode formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt
  • Du er i stand til at bevare overblikket i pressede situationer
  • Du er afklaret med at efteruddanne dig til lærerjobbet


Det er en fordel (men ikke et krav), hvis:

  • Du har erfaring med at undervise på elektriker uddannelsen
  • Du følger med i den teknologiske udvikling både inden for byggefaget og generelt
  • Du har gymnasiale fag – fx fra htx eller hf
  • Du er uddannet elinstallatør
  • Du har faglig efteruddannelse inden for byggeri eller energi og/eller interesse for at blive efteruddannet inden for dette

Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelsen sker på de vilkår, der er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 med senere ændringer og i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene fastlagt i Finansministeriets cirkulære af 3. maj 2022 om aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Aflønning og pensionsindbetaling fastlægges i henhold til cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 4. maj 2022.

Ansættelsen er endvidere betinget af, at du har eller opnår almenfaglige kompetencer ved at bestå et eller flere akademifag eller alternativt opnår kompetencer svarende til niveauer i den erhvervsgymnasiale fagrække på A-niveau.

Lønnen eksl. pension udgør årligt fra kr. 360.916,- til kr. 433.331,- afhængig af anciennitet. Hertil kommer muligheden for at aftale tillæg.

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser har adresse på flere lokationer. Din arbejdsdag kan påbegyndes og afsluttes på forskellige lokationer. Du skal forvente at få arbejdsopgaver både i Aars og i Hobro.

Det er en forudsætning for ansættelsesforholdet, at du har og vedbliver med at have kørekort (Kørekort B - almindelig bil).



Ansøgningen:
Har du lyst til at blive en del af holdet hos os, så upload din ansøgning samt relevante bilag via linket i annoncen eller via skolens hjemmeside snarest muligt og senest den 24. september 2025.

Samtalerne forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.



Yderligere oplysninger

Kontakt uddannelsesleder Morten Bay Christensen på mbc@heguddannelser.dk eller på mobil 9117 2959.

Du er meget velkommen til at komme helt uforpligtende på besøg og se skolen og møde kollegerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Østre Boulevard , 9600 Vesthimmerland

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/47fbce28-3405-45a9-876e-aad08c403447

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet