Er du ergoterapeut med passion for at arbejde med børn og unge, så har du muligheden for at blive en del af et spændende fagligt miljø i Center for Børne- og Ungesundhed.
Center for Børne- og Ungesundhed (CBU) i Vesthimmerland søger en ergoterapeut på 30 timer ugentlig til en fast stilling pr. 1. november 2026 eller snarest muligt.
Vi søger en kollega, der har lyst til at gøre en forskel for børn og unges udvikling, læring og trivsel samt indgå i et tværfagligt samarbejde med de voksne omkring barnet.
Hvem er vi:
Du bliver en del af en fys-ergoafdeling på 6 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 administrativ medarbejder, 1 teamleder og 1 afdelingsleder. Afdelingen er organiseret under Center for Børne- og Ungesundhed, som består af fys-ergoafdelingen og sundhedsplejen.
Center for Børne- og Ungesundhed er beliggende i Aars, hvor vi har flere trænings- og undersøgelseslokaler samt kontorer. Vi træner i egne lokaler og i barnets nærmiljø.
Vi varetager opgaver inden for almen- og specialområdet for børn 0 – 17 år. Vi arbejder helhedsorienteret med barnet i centrum og har fokus på undersøgelse, træning og vurdering af indsatser til børn og unge.
Om jobbet:
Vi søger en ergoterapeut med erfaring indenfor børneområdet. Opgaverne er alsidige og omfatter blandt andet:
- Observation, undersøgelse og vurdering af indsatser omkring det enkelte barn
- Behandling og træning af barnet både individuelt og på hold
- Genoptræningsplaner
- Indsatser for børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
- Rådgivning og vejledning til forældre og fagpersoner omkring barnet
- Tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper internt og eksternt i kommunen
- Undervisning til faggrupper
- Varetagelse af den årlige CPOP-protokol på børn med Cerebral Parese
- Instruktør på hold. Vi har forskellige holdtilbud i samarbejde med foreningslivet i Vesthimmerlands Kommune (evt. gymnastik-, bold- og svømmehold)
Vi lægger vægt på at du:
- Er fagligt velkvalificeret og er uddannet ergoterapeut
- Har erfaring i arbejdet med børn med motoriske og sensoriske vanskeligheder
- Har lyst til at arbejde med børn indenfor både almen- og specialområdet
- Trives med en varieret opgaveportefølje
- Har erfaring med ergoterapeutiske undersøgelser og testmaterialer som f.eks. AIMS, Bayley, Sensorisk Profil, SPM, Movement ABC og TVPS
- Har interesse for spisning/børn med spiseudfordringer og evt. har uddannelsen SOS Approach to Feeding
- Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt teamsamarbejde
- Har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med flere faggrupper og barnets forældre
- Er god til at planlægge og prioritere i dine arbejdsopgaver
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Har kendskab og erfaring med hjælpemidler
- Har gode legekompetencer
Vi tilbyder:
- Et engageret kollegateam, der brænder for at arbejde med barnet i centrum
- En uformel omgangstone med plads til humor
- Gode mulighed for faglig sparring
- En kultur, hvor vi hjælper hinanden
- En spændende stilling med en varieret og udviklende hverdag
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Da stillingen indebærer kørsel i kommunen, er det nødvendigt at have kørekort og adgang til egen bil.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen forudsætter fremvisning af børneattest samt en straffeattest, der efter en konkret vurdering er forenelig med stillingens indhold.
Yderligere oplysninger
Vi håber på at have vakt din nysgerrighed. Har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Stefanie Thijssen på tlf. 3084 3701, sts@vesthimmerland.dk.
Ansøgningsfrist: søndag den 20. september 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 23. september 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Børne- og Ungesundhed, Markedsvej, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/767f9d3d-9775-4c74-90b5-a6f3ff8e7ec0