Vi søger to lærere, der brænder for flere af følgende fag: musik, engelsk, H/D, idræt samt dansk
Aars skole er en byskole med højt til loftet, og er et fantastisk sted at lære og være for såvel børn som voksne – et sted, hvor vi vil være fælles om, at alle børn er vores ansvar. Vi tror på vigtigheden af at være betydningsfuld i et fællesskab med andre børn og voksne. Vi arbejder efter samme værdier på hele skolen. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, men det sker ikke af sig selv. De har brug for vores hjælp til at blive livsduelige mennesker. Personligt, socialt og fagligt. Derfor er relationskompetence, god klasserumsledelse og faglig viden vores fokus.
På skolen er der ca. 570 elever og 90 medarbejdere. Der er to til tre spor fra 0. – 9. klasse. Desuden har vi en specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Vi er organiseret ”uden mellemtrin.” Forløbene er 0. til 5. klasse (Afd1) og 6. til 9. klasse (Afd2).
Vi søger to lærere, der brænder for flere af følgende fag: musik, engelsk, H/D, idræt samt dansk i begge afdelinger. Da vi søger to nye lærere og vi er en større skole, sammensættes stillingerne så de passer bedst muligt til dine ønsker og vores behov. Det mener vi giver størst tilfredshed i jobbet og den bedste kvalitet for børnene. Vi er derfor også interesserede i dine øvrige fag, som kan blive en del af dit fremtidige arbejde sammen med os.
Særligt omkring vores kommende lærer til 1. klasse er det vigtigt at vide, at vi drømmer om en ansættelse pr. 1. juni med henblik på at lave den bedste overgang fra 0. klasse. Klassen er en lille mellemformsklasse med to voksne i alle timer, samt løbende sparring og vejledning fra PPR. Den Vesthimmerlandske udgave af en NEST-klasse.
Har du musik, så vil vi prale med nogle fantastiske rammer i vores musiklokaler; vi har skolekor, musikklub og et godt samarbejde med vores musikskole, som vi deler et af vores to musiklokaler og studie med. Der er engagerede kolleger, der i mange år har stået for at lave en musical sammen med vores udskolingselever og står for musik til fællessamling.
I ansøgningen vil vi gerne høre om dig som person og dine værdier.
I CV'et er vi på udkig efter et match på kvalifikationer og kompetencer.
Til samtalen er vi nysgerrige på pædagogiske og didaktiske overvejelser omkring god motiverende undervisning samt dine relationelle og kommunikative evner.
Læs evt. mere på vores hjemmeside: https://aars-skole.aula.dk/ eller find os på Facebook.
Er du blevet nysgerrig og eller kan du allerede se dig selv som en del af vores fællesskab, så kontakt os – vi viser gerne frem - eller send en ansøgning.
Ansættelsessamtaler er planlagt den 28. april fra kl. 14.00.
Ansættelse pr. 1. juni eller 1. august.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aars Skole, Kirkegade, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/282a97d7-e8e0-4c9e-808e-89e77be03b12