Bliv underviser inden for salg, handel eller administration på EUD/EUX Business i Aars

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en stærk profil inden for salg, handel eller administration? Vil du lære fra dig?



På EUD/EUX BUSINESS søger vi en ny kollega, der har viden om og praksiserfaring med den merkantile verden anno 2024. Det kan både være inden for handel, detail eller administration. Det vigtige er, at du har lyst til at undervise unge mennesker, der snart skal eller måske allerede er i lære inden for detailhandel, kontorområdet eller i B2B-virksomheder. Og du vil heller ikke være bleg for fra tid til anden at stille dig op over for voksne mennesker under omskoling eller efteruddannelse.



Måske er du allerede underviser? Måske er det nu, du skal tage skridtet og føre drømmen om at blive underviser ud i livet? Det synes, det er inspirerende og givende at se andre gro. Og så gør det måske heller ikke noget, at arbejdstiden hos hos i høj grad er forudsigelig, arbejdsforholdene er ordentlige, og at tiden på landevejene er begrænset?



Stillingen kan besættes på fuldtid eller deltid. Fortæl os hvad der ville passe dig bedst. Ønsket starttidspunkt er 1. november – eller tidligere, hvis det er muligt for dig.



Arbejdsopgaver

På EUD/EUX Business underviser vi unge og voksne elever og kursister. Vi har både grund- og hovedforløb samt AMU-kurser og akademifag. Vi har afdelinger i både Hobro og Aars. I udgangspunktet vil du blive tilknyttet teamet i Aars.



Som underviser vil du skulle tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning målrettet unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, og voksne kursister på efteruddannelse. Nogle af kurserne vil være med kursister, der kommer fra mange forskellige virksomheder og med forskellige formål. Andre kurser kan være med homogene hold fra én virksomhed.



Du vil blive en del af et fagligt velfunderet lærerteam, der arbejder tæt sammen om undervisningsopgaverne, og hvor du vil få masser af sparring omkring din undervisning og dine opgaver. Hos HEG arbejder vi i høj grad sammen om både elever og kursister, opbygningen af forløb samt øvrige opgaver, der ligger ud over undervisningen. Er du ny underviser, sørger vi for at du bliver klædt på i forhold til alt det pædagogiske og didaktiske.



Nærhed og anerkendende tilgang til elever, kursister og hinanden er hos os både værdiord og virkelighed i hverdagen.



Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

• Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

• Har relevant og opdateret, relevant erhvervserfaring

• Har erfaring med eller lyst til undervisning og at arbejde med mennesker

• Er teamplayer og kan arbejde i teams

• Er motiveret for at præge udviklingen af uddannelserne og dine fag



Løn- og ansættelsesforhold:

Ansættelsen sker på de vilkår, der er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 med senere ændringer og i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene fastlagt i Finansministeriets cirkulære af 3. maj 2022 om aftale om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.



Aflønning og pensionsindbetaling fastlægges i henhold til cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse af 4. maj 2022.



Ansættelsen er endvidere betinget af, at du har eller opnår almenfaglige kompetencer ved at bestå et eller flere akademifag eller alternativt opnår kompetencer svarende til niveauer i den erhvervsgymnasiale fagrække på A-niveau.



Lønnen eksl. pension udgør årligt fra kr. 356.959,-,- til kr. 429.079,-,- afhængig af anciennitet. Hertil kommer muligheden for at aftale tillæg.



Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser har adresse på flere lokationer. Din arbejdsdag kan påbegyndes og afsluttes på forskellige lokationer.

Det er en forudsætning for ansættelsesforholdet, at du har og vedbliver med at have kørekort (Kørekort B - almindelig bil).



Ansøgningen

Har du lyst til at blive en del af holdet hos os, så upload din ansøgning samt relevante bilag via linket i annoncen eller via skolens hjemmeside snarest muligt og inden den 24. september 2024. Samtaler afholdes løbende.



Yderligere oplysninger

Spørgsmål kan rettes til teamkoordinator Louise Husum Vestergaard. Louise træffes bedst mandag-torsdag kl. 15-15.30 på tlf. 6118 0496 eller på lhv@heguddannelser.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Østre Boulevard, 9600 Aars

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112562

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet