Bliv områdeleder for økonomi, HR og IT hos HEG – skab synergier og fremdrift for organisationen

dato

Budgetter, der næsten holder.

HR, der næsten virker.

IT, der næsten gør det nemt.

Det er sjældent dér, man starter med vilje – men ofte dér, mange organisationer ender. Det er bare ikke dér, vi er, eller vil være.



En organisation, der virker – hver dag

På HEG sætter vi pris på både kreativitet og systematik – dog knap så meget på kreativ bogføring, HR i ringbind eller IT på håndsving. Vi er optagede af det, der faktisk virker i praksis, hver dag.



Vi gentænker – og samler – økonomi, HR og IT

HEG er i gang med at gentænke vores stabs- og støttefunktioner. Vi samler økonomi, HR og IT i ét område – ikke for at gøre det nemmere, men for at gøre det bedre.

Vores ambition er enkel: Stabsfunktioner skal ikke blot være noget, man skal finde rundt i – men noget, der aktivt skaber fremdrift og gør det lettere at lykkes for alle.

Derfor søger vi en områdeleder, som vil stå i spidsen for at få økonomi, HR og IT til at spille – sammen. Og ja, gerne én med et smil på læben, som man glæder sig til at arbejde sammen med hver dag, også på de travle dage.



Området – flere fagligheder, én fælles opgave

  • Økonomi: Skaber overblik og retning
  • HR: Understøtter mennesker og organisation
  • IT: Får hverdagen til at fungere – og udvikle sig
Du får ansvaret for et område, hvor forskellige fagligheder mødes og nogle gange støder lidt sammen. Din opgave er ikke at lede dem hver for sig, men at få dem til at spille sammen, så organisationen oplever én samlet understøttelse, der giver mening og gør det lettere at lykkes.



Din rolle – mellem drift og udvikling

Du træder ind i en rolle, hvor du både skal have styr på fundamentet og være med til at udvikle det. Du kommer til at arbejde tæt sammen med stabs- og udviklingschefen om retning og prioriteringer og får ansvaret for, at området fungerer i praksis – også når hverdagen bliver kompleks.

  • Videreudvikle vores økonomiske styring, så den understøtter reelle prioriteringer
  • Arbejde med budget, opfølgning og controlling – som et aktivt ledelsesværktøj
  • Sikre, at HR og IT spiller aktivt ind i organisationens behov
  • Skabe struktur, sammenhæng og tydelighed i administrative processer
  • Bidrage til at udvikle måden, vi arbejder sammen på – på tværs
  • Sikre, at fundamentet er stærkt – og at det faktisk bliver brugt


Ledelse – på den måde, der virker hos os

Vi leder ikke efter en klassisk funktionsleder, men en leder, der:

  • Tager ansvar for helheden – også når det går på tværs af fagligheder
  • Trives i spændet mellem drift og udvikling
  • Kan skabe ro, struktur og prioritering i et område med mange snitflader
  • Ser sin vigtigste opgave i at få andre til at lykkes
Du må gerne kunne tage styringen, men det vigtigste er, at du kan skabe rammerne for, at andre lykkes i deres.

Optimalt set har du indsigt i både økonomi, HR og IT. Men selvom vi er ambitiøse, er vi også realistiske – og forventer ikke, at du kan det hele fra start.

Vi ser gerne, at du har en stærk økonomifaglig ballast. Men hvis du kommer med en anden profil og kan bruge den til at skabe retning og sammenhæng, er vi åbne for at supplere dig med en stærk økonomiprofil i dit team.



Hvorfor vælge HEG?

  • Du bliver en del af en organisation i bevægelse – vi er visionære, og vi er ikke i mål, og det er en styrke
  • Du får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan økonomi, HR og IT spiller sammen og skaber værdi for resten af organisationen
  • Du får tæt samarbejde med ledelsen, reel indflydelse på prioriteringer – og en hverdag, hvor dine beslutninger kan mærkes
  • Du bliver en del af en kultur, hvor vi vil hinanden, hjælper hinanden og ved, at vi lykkes bedst sammen


Det praktiske

  • Stillingen er på fuld tid
  • Hovedarbejdssted i Aars – med aktiviteter i Hobro og øvrige lokationer
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Opstart: 1. juni 2026
  • 1. samtale forventes afholdt den 22. april, og 2. samtale den 27. april.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Østre Boulevard , 9600 Aars

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/145fbcfe-f755-4649-b664-2023ccd6bc1e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet