Du har sikkert ikke tænkt dig at skifte job. Det havde de fleste af os heller ikke — før vi mødte HEG.
Men her er vi. Fordi vi tror på fællesskab, på at gøre en forskel for unge mennesker og på at hverdagen også skal give mening for os selv.
Hvis du kan se dig selv som en vigtig person i et lille maskinrum, hvor vi hjælper ledelsen med at hjælpe andre — så læs videre.
Hos os handler ledelse ikke om autoritet og hierarki – men om tillid, følgeskab og fællesskab. Vi søger en dygtig og struktureret PA, som har lyst til at være en nøgleperson i hverdagen omkring vores direktør og øverste ledelse, herunder særligt campusledelserne i Hobro og Aars.
Vi tror på, at moderne administration handler om overblik, relationer og værdi – og at din opgave som PA ikke kun er at løse opgaver, men at få andre til at lykkes. Du er den, der skaber ro i stormen, husker det, vi har glemt, og skaber flow i kalenderen og samarbejdet.
Stillingen ønskes besat 4. august 2025.
Hvem er du?
Du er ikke nødvendigvis med en helt bestemt baggrund – men vi ser gerne, at du:
- Trives i rollen som den, der får direktørens og ledelsens dagligdag til at spille
- Er serviceorienteret og en holdspiller – én der løfter i flok
- Har blik for både detaljen og helheden – og tør rette skjorteflippen på direktøren og sige at han har birkes mellem tænderne - på vej ud ad døren, hvis det er dét, der skal til for at vi alle lykkes bedst.
- Tænker: Hvordan kan jeg hjælpe dem med at lykkes bedst muligt – også når de ikke selv har set behovet endnu?
- Arbejder selvstændigt, med struktur og blik for prioritering – og ved, at rytmen i hverdagen ofte bestemmes af det uforudsigelige
- Har stærke IT-kompetencer og let ved at sætte dig ind i nye systemer (vi bruger bl.a. Microsoft 365, Visma Case, e-Boks og Better Board)
- Det gør ikke noget at du har erfaring som PA, direktions- eller ledelsessekretær, eller har en relevant universitets- eller kontoruddannelse, men vi ved at uddannelses og karriereveje kan være vidt forskellige.
Hvad kommer du til at lave?
Du bliver del af et stærkt ledelsesstøtteteam med 7 andre kolleger. Dine primære opgaver:
- Du er ham/hende der får direktøren til at fremstå som den bedste version af sig selv — fordi du holder overblikket (og husker at bede om kaffe på travle dage).
- Du er mester i at sikre, at møder ikke bare starter og slutter — men at de også giver mening.
- Du gør små ting store (og store ting mindre stressende).
- Du spotter, når nogen mangler info, og får det i spil — før de selv opdager det.
- Du bidrager med kalenderstyring, mødeforberedelse, korrespondance, koordinering og diskret overblik
- Du yder sekretærfunktioner for bestyrelse, ledelsesteam, samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøudvalg og campusråd
- Du laver referater og opfølgning – med evne til at omsætte viden til handling
- Du er god til løbende udvikling af systematik og arbejdsmetoder i fællesskab med teamet
Hvad tilbyder vi dig?
- En central rolle tæt på beslutninger og udvikling – i en organisation i bevægelse
- En hverdag med både faste rutiner og overraskelser
- Dygtige kolleger og stærke fællesskaber
- En arbejdsplads med værdierne i centrum – hvor vi tror på ordentlighed, åbenhed, forskellighed og menneskelighed
- Et sted, hvor kerneopgaven er at give vores elever det bedst mulige ståsted i livet – fagligt, menneskeligt og demokratisk
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist:
Stillingen er på 37 timer/uge, og løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Hovedarbejdsstedet er i Aars, men du må forvente 1-2 dage ugentligt i Hobro, samt mødeaktivitet andre steder, og det forventes derfor, at du har kørekort og bil. Titlen på stillingen aftaler vi.
Vi ønsker stillingen besat pr. 4. august 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 13. juni 2025 og den 18. juni 2025.
Vi tror ikke, du sidder og drømmer om et nyt job (endnu).
Men måske drømmer du om et sted, hvor du kan gøre en reel forskel. Hvor du ikke bare understøtter — men medskaber.
Så hvis du har læst hertil — er det måske et tegn.
Tag telefonen, send en besked eller smid en ansøgning. Vi glæder os til at lære dig at kende
— også hvis du ikke har en "perfekt" ansøgning klar endnu.
Yderligere oplysninger:
Spørgsmål? Ring gerne til teamleder Dorthe Bundgaard på 6155 4007, stab- og støttechef Søren Dolmer 2463 9370 eller direktør Ulf Bender på 6155 4030.
Hos HEG er vi ambitiøse på vores elevers og vores medarbejderes vegne. Vi ser forskellighed som en styrke og samarbejde som vejen til kvalitet. Vi tager vores samfundsrolle alvorligt – og gør os umage for at være en organisation, hvor det både er meningsfuldt, sjovt og trygt at gå på arbejde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Østre Boulevard , 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3c5d0920-b5eb-4a7c-b77a-a8054b87fde1