Administrativ medarbejder til alsidigt miljø og tæt samarbejde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skolen søger en administrativ medarbejder til et fagligt stærkt og velfungerende team med tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.



Teamet består af 12 administrative medarbejdere og fordeler sig ud over Elev-og Kursistservice samt Receptionen, som fungerer i et spændende og alsidigt miljø med en til tider travl aktivitet.


Jobfunktionen er meget udadvendt, og du får kontaktflade til hele organisationen. Du vil i første halvdel af efteråret 2024 arbejde fuldtid i Elev-og kursistservice, hvorefter du fra starten af vinteren 2024 vil overgå til både at have arbejdsområder fordelt ligeligt hos hhv. Elev-og kursistservice samt Receptionen. Du vil i fællesskab med teamet løse pædagogisk administrative opgaver i relation til vores uddannelser i samarbejde med uddannelseschefen for de pågældende uddannelser.



Dine arbejdsopgaver vil eksempelvis kunne være:

  • Servicering af uddannelseschef, undervisere, elever og mestre
  • Planlægning af skoleindkaldelser
  • Oprettelse af aktiviteter, skoleforløb, hold og fag
  • Fraværsprocedure og statistik
  • Flytning af elever og skoleforløb/hold
  • Udskrivning af karakterlister samt kontrol og frigivelse af karakterer
  • Indberetning af AUB – løn og befordring
  • Indstille lærlinge og skolepraktikanter til svendeprøver samt afslutning af elevforløb i Studie+
  • Budgetplanlægning i samarbejde med uddannelseschefen
  • Årselevindberetning
  • Bookning af skolehjem
  • Genrel receptionsarbejde


Vigtige kompetencer:

  • Du har en kontoruddannelse bag dig og har lyst til at arbejde i et miljø, hvor man møder mange mennesker.
  • Vi lægger vægt på, at du er en glad, samarbejdsvillig, selvstændig og udadvendt kollega, der trives i travlhed, og trives med tæt sparring i dit team.
  • Arbejder selvstændigt og kan omgås fortrolige oplysninger.
  • Kan skabe overblik og har ordenssans.
  • Er god til at koordinere og samarbejde på tværs i organisationen.
  • Har gode formuleringsevner og er kvalitetsbevidst.
  • Du er løsningsorienteret, praktisk og arbejder altid for at skabe de bedste løsninger selv på hektiske dage.
  • Din vilje, dit engagement og positive indstilling gælder over for dine kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.
  • Har god erfaring med Microsoft Office og i stand til at tilegne dig nye systemer.
  • Du har gerne, enten i kraft af dit arbejde eller din uddannelse, opnået kendskab til erhvervs­uddannelsessystemet ligesom kendskab til erhvervsskolernes administrative system Studie+ vil være en fordel, men ikke nogen betingelse.


Løn- og ansættelsesvilkår:

Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt på 37 timer.

Ansættelse finder sted i helhold til cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Finans­ministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomst).



Der er efter forhandling mulighed for løntillæg efter gældende regler. Der er til stillingen knyttet pensionsordning. Prøvetiden er fastsat til 3 måneder.



Ansøgning:

Har du lyst til at blive en del af teamet, så upload din ansøgning samt relevante bilag via linket i annoncen eller via skolen hjemmeside senest mandag den 5. august 2024.



Yderligere oplysninger:

Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til Teamkoordinator Rikke Søgaard Sand på tlf.9698 1048. Læg venligst besked hvis ikke telefonen besvares, og der vil blive vendt tilbage.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Nibevej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet