2 Sygeplejersker til Bostedet Aars

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bostedet Aars søger sygeplejersker, gerne med erfaring fra arbejde med socialpsykiatrien.
2 sygeplejerske på 30-37 timer.

Vi har brug for, en kollega som:

  • Kan arbejde tværfagligt og monofagligt.
  • Har erfaring med dokumentation, medicin håndtering og kan vejlede/videredelegere.
  • Kan byde ind på tanken om at arbejde med netværk, hvor borgeren er i centrum.
  • Har erfaring i at dokumentere og arbejde målrettet med indsatsmål.
  • Er optaget af de specialiserede plejeopgaver og sundhedsfaglige ydelser kobles naturligt ind i dagligdagen sammen med de pædagogiske mål.
  • Tænker de pårørende, som vigtige medspillere for borgernes trivsel.
  • Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for, at Bostedet Aars er et godt sted at bo, et godt sted at arbejde og et godt sted at komme som pårørende.
  • Brænder for at være en del af vores kerneopgave ” Individstyrkelse – der gør borgeren i stand til at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt”, hvor der overordnet arbejdes ud fra en recovery og rehabiliterende tilgang.
  • Er fysisk, psykisk frisk og mødestabil.
  • Er åben for samskabelse af indsatser i et udviklende fagligt miljø, hvor tillid, ordentlighed og professionalisme er nøglebegreber.
  • Har en positiv tilgang til forandringer, tænker kreativt og problemløsende.
Den overordnede målsætning for Bostedet Aars er at skabe banebrydende muligheder for borgeren i eget liv.
Bostedet Aars er et socialpsykiatrisk tilbud for voksne mennesker med svære psykiske sygdomme. Herforuden er målgruppen karakteriseret ved svære sideproblemer, som f.eks. demens, misbrug, rets foranstaltninger, svær social tilpasning, selvskadende adfærd mv.
På Bostedet Aars arbejder vi overordnet ud fra Specialsektorens mission, om at vi vil medvirke til, at hvert enkelt menneske, der benytter vores tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre egen tilværelse. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes forudsætninger, behov, ressourcer og muligheder. Vi tror på, at trivsel og livskvalitet hænger sammen med muligheden for at udfolde sit potentiale, at blive set og værdsat for det man kan. Vi skaber banebrydende muligheder med borgene i centrum. Vi arbejder ud fra den netværksbaserede tankegang og strukturen herfor.  

Vi har pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, husassistenter mfl. ansat på Bostedet Aars. Dette indebærer, at du skal have en god og velfunderet faglig indsigt samt evnen til at formidle din egen faglighed på en konstruktiv måde.
Vi er en lærende organisation, hvor vi er optaget af at spille hinanden gode via læring, refleksion og sparring.


To af dine kommende kollegaer siger sådan her om at arbejde hos os: ”På Bosted Aars ser vi muligheder i stedet for begrænsninger. Vi ser os selv som en stor enhed, hvor man har frihed og mulighed for at komme tæt på alle bostedets borgere. Man er ikke begrænset til at arbejde i små personalegrupper. Det bedste ved bostedet Aars er, at man har stor fokus på det tværfaglige samarbejde hvor alle faggrupper føler sig hørt, set og taget alvorlig. Arbejdsmiljøet er i top, og man glæder sig til at komme på arbejde. Der er plads til personlig og faglig udvikling.” - Jasmin
”Vi er et sted som arbejder med banebrydende muligheder for borgerne i deres eget liv. Borgerne er i centrum og arbejdet på Bostedet Aars tager udgangspunkt i deres behov på en ny og innovativ måde.” -Søren

Se også vores hjemmeside: bostedetaars.rn.dk

Vi tilbyder:
  • Ansættelse i gode fysiske rammer på Bostedet Aars.
  • Individuelt planlagt introduktionsforløb.
  • Mulighed for kompetenceløft herunder f.eks. uddannelse indenfor åben dialog, motiverende interview og personcentreret omsorg.
  • Mulighed for faglig udvikling i et innovativt, tværfagligt og udviklingsorienteret miljø.
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø og samarbejde vægtes meget højt.
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
  • Et miljø hvor godt humør og følgeskab i opgaver er en del af dagligdagen.

Det drejer sig om 2 stillinger på 30-37 timer pr. uge, med weekend arbejde, hver 2. eller 3. uge og tiltrædelse snarest muligt.
Samtaler forventes afholdt løbende.
Yderlige oplysninger om stillingen ved afdelingsleder Mette Rask på tlf. 40210875.
Der indhentes reference og straffeattest i forbindelse med ansættelse.



 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Kimbrerparken 42, 9600 Aars

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994638

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet