Vesthimmerlands Provsti søger Provstisekretær

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Et dynamisk provsti søger en selvstændig og serviceminded sekretær med reference til provsten og provstiudvalget i Vesthimmerlands Provsti.

 

Vesthimmerlands Provsti:

På provstikontoret arbejder vi med at skabe gode vilkår for vores 38 sogne, 21 præster og 32 menighedsråd. Har du interesse for Folkekirken, og kan du arbejde selvstændigt og systematisk med økonomi, regnskab og administrative opgaver, så har vi brug for dig som provstisekretær.

 

Arbejdet som provstisekretær:

Dit arbejde foregår i tæt samarbejde med provsten og provstiudvalget - med det formål at give gode arbejdsvilkår gennem rådgivning til menighedsråd, præster og ansatte i provstiet. Du vil få kontakt med mange forskellige mennesker i forbindelse med sagsfremstilling, sagsbehandling og rådgivning. 

Stillingen er en fuldtidsstilling med 37 timer om ugen, men du har mulighed for inden for visse rammer selv at tilrettelægge din arbejdstid, som godt kan forekomme ujævnt hen over perioder. Der er mulighed for gensidig fleksibilitet, ligesom der vil forekomme 1-2 aftenmøder om måneden. Arbejdstid placeres normalt mellem 8.00 og 16.00 på hverdage. 

 

Opgaver:  

  • Udarbejde dagsorden, deltagelse i møder som referent, korrespondance, sagsbehandling, journalisering og koordinering, forberedelse af sagsbehandling.
  • Regnskabsfunktion for provstiudvalgskassen samt andre nedsatte udvalg herunder bogføring, budget, betaling af regninger og regnskab samt tilsynsopgaver ift. menighedsrådenes regnskaber.
  • Sikre optimal regnskabsmæssig støtte til provst og provstiudvalg, ved f.eks. at udarbejde oversigtsmateriale til budget og regnskabsprocesser
  • Administration af præsters fravær og befordring.
  • Vedligeholdelse af provstiets hjemmeside
  • Servicering i forbindelse med afvikling af møder.

 

Ønsker til kvalifikationer og kompetencer:

Vi er åbne over for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vigtigst er at du er professionelt administrativt udrustet.

 

  • Solid erfaring med regnskab og bogføring.
  • Gerne kendskab til offentlig forvaltning
  • Analytisk sans og gode IT-kundskaber – rutineret i Office pakkens forskellige programmer, og superbruger på Excel regneark inkl. brug af pivot tabeller.
  • Gode samarbejdsevner samt evne til at arbejde selvstændigt med overblik og ordenssans.
  • Flair for god kommunikation såvel mundtligt som skriftligt – og er en dygtig referent.
  • Evne til at håndtere fortrolige oplysninger og har en god situationsfornemmelse.
  • Evne til at sætte dig ind i nye områder og lyst til at holde din egen faglige viden ajour.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Den daglige arbejdsplads er på kirkeplads 6, 9600 Aars, hvor du deler kontorfællesskab med provstiets andre medarbejdere. Du skal forvente dage, hvor du sidder alene.
  • 37 timer pr. uge efter OAO-S fællesoverenskomsten mellem staten og HK. Der forventes en indplacering i basisløngruppe 3, sats 1. Hertil kan forhandles tillæg efter kvalifikationer. Der er tre måneders prøvetid.
  • Fleksibel arbejdstid, aftenmøder må forventes – mindst en gang om måneden, nogle gange flere.
  • Provstisekretæruddannelse og mentorordning tilbydes.

 

Ansøgningsfrist: 21. august 2023 kl. 12.00

Ansøgning med CV, relevante bilag og henvisning til referencer attesteres til provstiudvalget og sendes elektronisk til hpe@km.dk 

 

Kontakt:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte provst Hanne Petersen på tlf. 20 57 99 09, pga. ferie først fra d. 8. august.

Yderlig oplysning om provstiet finder du på www.vesthimmerlandsprovsti.dk

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i slutning af uge 34 og i begyndelsen af uge 35.

Tiltrædelse: 1. oktober 2023

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vesthimmerlands Provsti, Kirkeplads, 9600 Aars

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: hpe@km.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878127

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet