Nordjyllands Politi meddeler i deres døgnrapport fra fredag den 18 september, at der er blevet begået tyveri og hærværk på personbiler i forskellige gader i byen.
- På Keldgårdvej er der begået tyveri fra en personbil natten til torsdag kl. 03:48. Bilen med mærket BMW var brudt op, men havde ingen opbrudsmærker. Tyven eller tyvene havde stjålet et navigationsanlæg med radio og 100 kr. i småpenge.
- Derudover er der mellem onsdag aften og torsdag morgen blevet skåret adskillige bildæk op på forskellige gader i byen. Der er tale om 5 tilfælde; 2 biler i Jyllandsgade, 1 bil på Assersvej og 2 i Søndergade. Der er på alle bilerne blevet brugt en skarp genstand til at skære dækkene op. Politiet fortæller, at de går ud fra, at det er den samme gerningsmand.
Hvis du har set eller hørt noget på de omtalte gader, må du meget gerne kontakte politiet på 114.
Den normale strammeramme for hærværk er en bøde eller fængsel i op til halvandet år. Hærværk af større omfang eller systematisk karakter straffes i mange tilfælde med fængsel i op til seks år. Læs mere om de danske strafferammer her.