Sundt indeklima på Aars Skole

Aars Skole (Foto: Kristian Hertoft)
dato

Lavt energiforbrug, bevarelse af æstetik og effektiv installation. Med sin decentrale ventilationsløsning har Airmaster etableret ventilation på Aars Skole, som giver godt indeklima, billig drift og ikke ødelægger skolens æstetik. Decentral ventilation er en attraktiv løsning, når det gælder renoveringer og installation af ventilation i eksisterende byggerier.

Tre bygninger skulle have lavet ventilation på Aars Skole, og Airmaster har lavet beregninger og tegninger med placering og økonomi. Det var en af grundene til, at valget faldt på Airmaster, siger Martin Christiansen, Area Manager hos Airmaster, som også fremhæver muligheden for at tage installationen af den decentrale ventilationsløsning i etaper, som væsentlig for mange skoler:

”Mange skoler fra 1950’erne og andre årtier har faktisk en ret flot æstetik, som mange gerne vil bevare, når de skal have lavet ventilation. Dengang var der ingen krav om ventilation, så det er smart at kunne tage det i etaper – et lokale ad gangen – så det blot er én klasse, der skal flyttes et par dage. Desuden kan man også gøre det af økonomiske grunde, hvor udgiften kan fordeles, hvis man gør det over en længere tidsperiode. Med decentral ventilation undgår man rørsystemer over og under taget, ligesom decentral ventilation ikke skal køre hele tiden med et dyrt strømforbrug,” siger han.

Stort fokus på energiforbrug og indeklima
I det hele taget har energi-og CO2 forbruget stort fokus i dag i de fleste byggerier. Airmaster gør meget for selv at være en grøn virksomhed, og deres decentrale ventilation sparer meget på både energiforbruget og transporten af materialer, som er meget begrænset i forhold til rør og isolering m.m. til centrale ventilationsløsninger, forklarer Martin Christiansen:

”Naturligvis kan det give mening i nybyggerier at indtænke centrale løsninger, men mindre ved renoveringer af skoler og andet. På Aars Skole valgte de vores decentrale ventilationsanlæg, og her har vi bl.a. benyttet diffus indblæsning. Der sikres en effektiv opblanding af den friske luft og rumluften.”

Alle kommuner skal i dag leve op til FN’s Klimamål, og her spiller CO2-udledning og energiforbrug en vigtig rolle.

Gennemarbejdet forslag og Cloud-baseret styring
”For et par år siden fik vi lavet en case på en skole, hvor vi fik foretaget sammenligninger mellem central og decentralt ventilationsanlæg, og analysen viste, at den samlede CO2 belastning for en decentral ventilationsløsning inkl. drift, i dette tilfælde, var ca. 52 procent lavere end en central VAV-løsning over en 25-årig periode. Vi vil leve op til de grønne ambitioner, der er hos Airmaster, og forsøger at optimere vores eget energiforbrug og løsninger hele tiden,” fortæller Martin Christiansen.

Billig og effektiv styring
Airmaster har omkring 200 veluddannede medarbejdere – heriblandt ingeniører - som udvikler produkterne, beregnere og tegnere, der leverer pris- og planforslag med CO2-niveau, hvilket mange kan bruge direkte til projektet. En af grundene til Aars Skoles valg af decentral ventilation var også styringen, som er billig og effektiv.

”CTS-platforme er ofte dyre, men vi har en Cloud-baseret løsning – Airlinq Online, som kan styres fra en tablet eller PC, hvor man har fuldt overblik og kan planlægge brugen af systemet m.m.”, afslutter han.

Kilde: Airmaster A/S
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.