Styrk din kreativitet med Martin Brygmann

Foto: Musikalsk foredrag med Martin Brygmann på Vesthimmerlands Musikhus Alfa.
Profilbillede
dato

Kniber det med at holde fokus på din kreative karriere, eller er du blot nysgerrig på, hvor snørklet vejen til at leve af sin kreativitet kan være? Så tag til musikalsk foredrag med Martin Brygmann, som fortæller om sin karrieres bumlede vej til det, vi i dag kender ham for. 

Er du nervøs for at bryde hverdagens tryghed, og går du med tanker om at udfolde din kreativitet eller prøve nye ting, som du ikke har prøvet før? Måske tør du ikke risikere, at tingene ikke går helt som forventet, eller måske er du nervøs for at rende ind i et nederlag eller to undervejs.

Martin Brygmann har prøvet det hele. Det har været en kringlet karriere med masser af bump på vejen, masser af omveje og flere fiaskoer. Alt sammen noget, han ikke har kunnet forudsige, men samtidig udfordringer, der har gjort ham til den folkekære komiker, skuespiller, komponist og musiker, som han er blevet til over årene. 

Martin Brygmann har gjort det til en dyd at udfordre sig selv og kun gøre ting, som han ikke har gjort før. Der er ikke to af hans arbejdsdage, der ligner hinanden, og til foredraget med titlen ”Martin Brygmann – Tilfældighed eller Skæbnen?” åbner han op for nogle af hemmelighederne bag hans succes. Det hele bliver krydret med sang og musik, og man er velkommen til at synge med.

Foredraget finder sted d. 27/8-2021 i Vesthimmerlands Musikhus Alfa. Billetterne koster 220 kroner, men er du hurtig, har du chancen for at vinde to billetter til foredraget. Det kan du læse mere om her.

Kilde: Musikalsk foredrag med Martin Brygmann på Vesthimmerlands Musikhus Alfa