Sæt fut i børnenes læselyst og tøm en boghandel på fem minutter

Profilbillede
dato

Trænger dine børn til at få stimuleret læselysten, kan de i sommerferien deltage i læsekampagnen Sommerbogen. Som deltager kan børnene inspirere hinanden ved anmelde bøger, og der er store præmier på spil.

Sommerbogen har kørt i mere end 20 år og er en landsdækkende læsekampagne, som skal være med til at skærpe læselysten hos børn og unge mellem 6 og 15 år. Som deltager i kampagnen skal man læse og anmelde tre bøger og løse mindst 10 opgaver i et tilhørende udfordringsark.

Lok børnene med en tur på Aars Bibliotek og lån bøger som de kan anmelde og bruge til at løse opgaverne i udfordringsarket. I kan også finde e-bøger og lydbøger i eReolenGo, hvis jeres børn foretrækker det. 

Det er en god idé at hjælpe børnene med at finde tid og ro til at fordybe sig i bøgerne og opgaverne, og I kan selvfølgelig tage bøgerne med på ferien.

Det udfyldte udfordringsark og anmeldelserne skal afleveres på biblioteket senest d. 21. august. Alle deltagere fra Aars er med i konkurrencen om fire lokale bogpræmier. En af vinderne udtrækkes desuden til at være med i den nationale lodtrækning om at tømme en boghandel på 5 minutter.

Kilde: Redaktionen