Mandag den 19. august kl. 17.18 standsede politiets beredskabspatrulje en ung mand på en stor knallert i Aars. Den unge mand havde sin kæreste bagpå, hvilket ikke er tilladt på en stor knallert.
Begge unge mennesker bar hjelm, men den unge mand havde ikke knallertkørekort. Desuden talte ingen af de to unge trafikanter dansk, så betjentene anvendte oversættelsesværktøjer på mobilen for at kommunikere.
Den unge knallertfører erkendte forseelserne og blev sigtet for kørsel uden førerret samt for at have befordret en passager på en stor knallert.