BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialbørnehjemmet Søhuset, Dyrskuevej 4, Aars søger en pædagog til at arbejde med børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Om jobbet
Det er en fast stilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 30-37 timer om ugen med start 1. oktober 2023 eller snarest derefter. Stillingen er med skiftende arbejdstider i henholdsvis dag- og aftentimerne samt med weekendarbejde hver anden weekend. Natarbejde kan forekomme i forbindelse med ferieafvikling og sygdom.
Som pædagog arbejder du med pædagogiske, sundhedsfaglige, plejemæssige og praktiske opgaver vedrørende børnene/de unge på afdelingen.
Pædagogerne på afdelingen har det overordnede pædagogiske og sundhedsfaglige ansvar. Herudover er der ansat omsorgs- og pædagogmedhjælpere.
Du kan læse mere om at være ansat ved Specialbørnehjemmene her Gør karriere (rn.dk)
Om dig
- Du kan i samarbejde med kolleger varetage de pædagogiske, sundhedsfaglige, plejemæssige og praktiske opgaver vedrørende børnene/de unge.
- Du er aktivt opsøgende i forhold til at besidde eller tilegne dig de nødvendige kompetencer, som de pædagogiske og sundhedsfaglige metoder og tilgange til enhver tid kræver.
- Du kan i mødet med børnene/de unge skabe et støttende og omsorgsfuldt miljø, og give det enkelte barn/den unge et godt liv set i forhold til handicap samt sørge for, at forældremyndighedsindehaverne inddrages mest muligt.
- Du kan mentalisere, som det at kunne forstå andres og egen adfærd og indgå i relationen derefter.
- Du kommunikerer professionelt i såvel den skriftlige dokumentation af arbejdet, som i den mundtlige kommunikation med forældre og andre samarbejdspartnere.
- Du har evt. kendskab til/erfaring med neuropædagogik og arousalregulering.
- Du tager medansvar for at skabe og fastholde et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø og bidrage til en positiv stemning på arbejdspladsen.
- Du er sammen med lederteamet ansvarlig for at visioner, værdier og arbejdsopgaver udvikles løbende, og er loyal over for fælles beslutninger. Det betyder f.eks., at du udviser initiativ og lyst til at forbedre og skabe fornyelse, og du er konstruktiv i forhold til at pege på muligheder inden for de givne rammer.
- Du er en holdspiller, der formår at arbejde efter fælles mål og anerkende teamsamarbejde, herunder betydningen af at lytte og give hinanden personlig og faglig feedback på en god og konstruktiv måde.
- Du har kørekort.
Vi tilbyder
- Et grundigt introduktionsforløb, herunder vejledning/undervisning i f.eks. forflytning, medicinhåndtering, konflikthåndtering og relevante faglige tilgange og metoder.
- Spændende udfordringer i en børnegruppe, der kræver høj grad af faglig indsigt og forståelse.
- Dygtige og engagerede kolleger
- Supervision
- Mulighed for kompetenceudvikling indenfor neuropædagogik og neuropsykologi.
Om os
Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgntilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år.
Søhuset er et af Region Nordjyllands 4 specialbørnehjem beliggende i Aars.
Børnenes/de unges fysiske funktionsniveau varierer fra mobile og fysisk aktive børn og unge til svært fysisk handicappede børn og unge i kørestol og med massivt behov for hjælp til alt fra personlig hygiejne til ernæring. Nogle af børnene/de unge får mad via sonde og en del har epilepsi.
Børnenes/de unges kognitive funktionsniveau varierer, og ingen af børnene/de unge fungerer alderssvarende.
Mange af børnene/de unge har intet eller begrænset verbalt sprog, hvorfor der arbejdes med alternativ og supplerende kommunikation, f.eks. Tegn til Tale og Boardmaker-symboler.
En del af børnene/de unge er særligt udfordrede på det personlige, psykiske og sociale felt med bl.a. opmærksomhedsvanskeligheder og problemskabende adfærd.
Alle børnene/de unge har brug for en individuelt tilrettelagt genkendelig, forudsigelig og struktureret hverdag, og der tages udgangspunkt i den professionelle relation, neuropædagogik og arousalregulering.
Alle børnene/de unge har et dagtilbud i børnehave eller skole, derfor ligger størstedelen af arbejdsopgaverne i morgen-, eftermiddags- og aftentimerne.
På Specialbørnehjemmene arbejder vi for at have børnene/de unge i centrum i hjemlige omgivelser.
Samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartnere er en væsentlig del af vores arbejde – vi arbejder alle hen mod det samme mål; at sikre barnet/den unge den optimale trivsel og tryghed.
Vil du vide mere
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Vestergaard Larsen på tlf. 2244 6028 mellem kl. 10.00 og 15.00 på hverdage fra uge 30.
Du kan læse mere om Specialbørnehjemmene på vores hjemmeside www.specialbornehjem.rn.dk
Det praktiske
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende og senest 14. august.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Regionen og den forhandlingsberettigede organisation. I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Dyrskuevej 4, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=7ef972fd-af68-4720-bcda-3911c1607bbf
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858775