Alle kan være med til at støtte op om brystkræftsagen, når Brysternes Motionsdag løber af stablen d. 22/8-2021. Inviter familie, venner, veninder og/eller kolleger til en dag med aktivt og hyggeligt samvær, mens I går eller løber ad en rute, I selv har fastlagt på forhånd.
I Danmark rammes næsten 5.000 kvinder årligt af brystkræft. Det er den hyppigste kræftårsag blandt kvinder i Danmark, og rigtig mange er pårørende til kvinder, der har haft eller har brystkræft. Det skal der ændres på, og i fællesskab kan vi hjælpe til at færre får brystkræft og at flere ramte overlever. Ved at deltage i Brysternes Motionsløb, er du med til at støtte den gode sag.
Det koster 295 kr. plus porto at deltage. Prisen inkluderer en t-shirt fra Newline. Det er også muligt at deltage uden at få en t-shirt for 160 kr. Alt overskud fra billetsalg og t-shirts går ubeskåret til arbejdet med forebygge og bekæmpe kræft samt til at støtte patienter og pårørende.
Invitér venner, familie eller arbejdskolleger på opdagelse i Aars og omegn, og gør dagen til en hyggelig dag med socialt samvær. Ved tilmeldingen kan I vælge om I vil deltage i 5 eller 10 kilometers gang eller løb.
Du/I kan tilmelde jer her.
God fornøjelse!