Nyt fra Aars i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Aars er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Politiet: Rolig afvikling af fodboldkampen mellem AaB og FCK

Siden slutfløjtet på Aalborg Portland Park har Nordjyllands Politi været synlige i området for at skabe den nødvendige tryghed for tilskuerne.
Læs mere på politi.dk

 

Aabybro – narkopåvirket bilist anholdt

Søndag den 3. april om aftenen standsede politiet en bilist til kontrol på Birkelsevej i Aabybro. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren – en 39-årig mand – i at deltage i en narkometertest.

Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Nørresundby – spiritusbilist anholdt

Spirituskørsel – dét blev en 52-årig mand sigtet og anholdt for, da Nordjyllands Politi standsede ham til kontrol på E45 i nærheden af Nørresundby lørdag den 2. april tidligt om morgenen.

I forbindelse med kontrollen udviste bilisten tydelige tegn på påvirket kørsel, hvorfor man instruerede vedkommende i at deltage i en alkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.

En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

 

Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på sikkertrafik.dk

 

Aabybro – fører af varebil viste sig at være påvirket af spiritus

Fredag den 1. april om eftermiddagen lagde en kørende patrulje fra Nordjyllands Politi mærke til en varebil på Aalborgvej i Aabybro, som man besluttede sig for at standse til kontrol. 

Bilisten viste sig at være en 53-årig mand. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man vedkommende i at deltage i en alkometertest. Og ganske rigtigt – testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde en promille over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel, hvorefter man udtog en blodprøve.

 

Aars – anholdt bilist udviste tegn på påvirket kørsel

Natten til lørdag den 2. april – ca. ved midnatstid – standsede politiet en bilist til kontrol på Himmerlandsgade i nærheden af Aars. Den 34-årig bilist udviste tydelige tegn på påvirket kørsel, hvorfor man udførte en alkometertest. 

Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende var påvirket af spiritus i sådan en grad, at hendes promille var over den lovlige grænse på 0,5. Politiet sigtede og anholdt derfor vedkommende for spirituskørsel, hvorefter man udtog en blodprøve som bevismateriale i sagen.

 

Hobro – indbrud i bolig

Mellem torsdag den 31. marts kl. 06:00 og søndag den 3. april kl. 21:00 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en bolig på Ranunkelvej i Hobro. Indbrudstyven fik adgang til boligen via en bryggersdør, hvorefter man gennemrodede samtlige rum for værdier. Blandt de stjålne genstande var diverse smykker, herunder en ca. 75 år gammel vielsesring i guld.

Har du set mistænkelig færden på Ranunkelvej i Hobro? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Elbjerg – indbrud i garage

En ukendt gerningsmand begik indbrud i en garage på Elbjergvej i Elbjerg fredag den 1. april kl. 12:00-19:00. Blandt de stjålne genstande var en motorcykel samt diverse former for værktøj, herunder en motorsav, en vinkelsliber, en stiksav, en boremaskine, en CO2 svejser og et topnøglesæt.

Har du set mistænkelig færden på Elbjergvej i Elbjerg? Kontakt politiet på 114.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi