I weekenden d. 25 – 26 september 2021 slår Messecenter Vesthimmerland i Aars dørene op til den fjerde udgange af Kreativ Hobby Weekend. Messen er Nordjyllands største messe indenfor kreativ hobby, og begge udstillingshaller er fyldt med mere end 100 forskellige stande og udstillere.
Det er en weekend for hele familien og det er en messe der tilbyder alt indenfor hobbyområdet, lige fra feminine hobbyer med perler og garn til de mere maskuline i beton og træ.
I år tilbyder messen som noget nyt også noget for ganen. Det er muligt at stifte bekendtskab med pesto, krydderier, dip, olier, honning, dansk mjød, spegepølser.
Har du ikke selv tid, lyst eller evner til at være kreativ er det muligt at købe færdige varer som fuglehuse, smykker, kort og glaskunst.
Det kreative er hot for tiden
Mange har under COVID 19 hygget sig med kreative hobbyarbejde og via blandt andet YouTube, magasiner og blogs er mange, unge som ældre blevet inspireret til at nye spændende ideer til gør-det-selv projekter.
Som noget nyt vil mange udstillere indrette deres stande med arbejdende værksteder, hvor de besøgende har mulighed for at få indblik i det kreative håndværk udført af de professionelle udstillere. Det vil også være muligt at deltage i forskellige workshops.