Torsdag aften standsede politiet en bil på Aggersundvej ud for Aars, hvor føreren, en ung kvinde, udviste mistænkelig opførsel. Politiet foretog en narkometertest på kvinden, som viste, at hun var påvirket af kokain. Hun blev efterfølgende sigtet for narkokørsel og anholdt.
Ved ransagning af bilen fandt politiet en pose med stofrester samt en del penge. Både føreren og passageren, en mand, blev visiteret. Politiet ransagede også passagerens hjem, hvor der blev fundet ketamin, MDMA og kokain. Passageren blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.