Der er officiel åbning af nærstationerne i Aars og Brønderslev d. 14. september 2021, hvor også justitsminister Nick Hækkerup vil deltage.
I foråret blev det besluttet at oprette to nye nærstationer. I Aars og Brønderslev har Nordjyllands Politi arbejdet på at klargøre lokalerne, så de lever op til moderne standarder. Det arbejde er nu færdigt og stationerne åbner d. 14. september.
Nærstationer tæt på de lokale borgere
Et nærpoliti kender som udgangspunktet lokalområdet godt, og de vil vide hvem de skal kontakte, hvis der har været ballade eller indbrud. Det betyder øget lokal tryghed for beboerne i området.
De to nærstationer vil i fremtiden hver have seks fast tilknyttede lokalbetjente, samtidig med at politikredsens kørende beredskab kan arbejde fra nærstationerne. Nærstationerne vil være udgangspunkt for politibiler, motorcykler, politihunde, droner og hvad politiet ellers bruger i deres dagligdag.
De to nærstationer vil betyde øget synlighed i nærmiljøet, hvilket kan betyde øget tryghed, når opsøgende politiarbejde udføres tæt på borgerne.
Det er planlagt, at de to nærstationer vil have åben mindst 15 timer dagligt.
Der vil være en åbningsceremoni i forbindelse med, at de to nærstationer åbner. Det vil være kl. 9.35 i Aars og Nick Hækkerup vil deltage.