Kimbrerfesten har netop offentliggjort de kunstnere, der skal optræde på Friluftscenen i uge 36. Fra torsdag til søndag kan gæsterne glæde sig til koncerter med Kundu, Shaka Loveless, Madsen samt duoen Morten Münster & Tobias.
Udover optrædenerne på Friluftscenen vil der også være musik og underholdning i festteltene, som afsløres på et senere tidspunkt. Festivalen fastholder de lave priser på entré og drikkevarer. Kimbrerfesten løber af stablen fra den 3. til 6. september 2026, og arrangørerne opfordrer til at sætte kryds i kalenderen.