Lørdag d. 26 og søndag d. 27. februar er der igen Outdoor messe Jagt & Udeliv 2022 i Messecenter Vesthimmerland.
Er du et friluftsmenneske med interesse for jagt, fiskeri og naturoplevelser, er det helt sikkert et besøg værd.
Der vil igen i år være trofæopmåling på messen både lørdag og søndag, og messen vil få besøg af Nordisk Safari Klub, der begge dage vil opmåle trofæer, som det er muligt for publikum, kan medbringe på messen.
Der vil også være en stor udstilling med udstoppede dyr, blandt andet på standen med First Class Tryphy i Hal 1.
Messe for alle der elsker naturen
Jagt og Udeliv 2022 er en messe for alle, der elsker naturen.
Der vil være salg af Jagt- og Safarirejser, stande med fiskeriforeninger, metaldetektorer, salg af ATV’ere og beklædning af en hver slags.
Der vil desuden være en stor udstilling af våben, samt det sidste nye med optiske elektroniske sigtemidler.
Det vil være muligt at hente inspiration og købe udstyr til alle jagtformer, vildtkameraer, lokkefugle og meget mere.
På messen vil der være hele 92 udstillere, der kommer fra hele landet, som vil give de jagt- og outdoor interesserede jyder en god oplevelse.