Natten til onsdag blev en borger vækket ved lyden af en bil, der kørte i gruset foran hans ejendom på Roldvej uden for Aars. Borgeren bemærkede en ældre bil med en stor autotrailer og opdagede to personer i sin hal. Personerne løb hurtigt ind i bilen og råbte "kør", hvorefter bilen hastigt forlod stedet.
Borgeren kontaktede straks politiet, som ankom til stedet og kunne sikre flere spor, herunder DNA-sikringer. Under indbruddet blev der stjålet en motorsav, tre rammer øl, sodavand og vin.
Politiet opfordrer alle, der måtte have set noget mistænkeligt omkring klokken 04:00, til at kontakte dem på telefonnummer 114.