Frederikshavn & Aars – bilister sigtet for at overtræde vigepligt

Foto: Colourbox.
Profilbillede
dato

Tirsdag den 17. august ved 15-tiden fandt et færdselsuheld sted i krydset mellem Koktvedvej og Toftegårdsvej i Frederikshavn, hvor to personbiler kolliderede ved lav hastighed. En beredskabspatrulje ankom kort efter til stedet, hvor man heldigvis kunne konstatere, at ingen personer var kommet til skade. Der var dog mindre materielle skader på begge køretøjer. Den ene af bilisterne sigtes for at have overtrådt sin ubetinget vigepligt. 

Kort tid senere – denne gang på Gl. Roldvej i Aars – fandt endnu et færdselsuheld sted, hvor to personbiler kolliderede ved lav hastighed. En beredskabspatrulje kunne ligeledes konstatere, at der ingen personskade var i forbindelse med uheldet, mens begge køretøjer modtog mindre materielle skader. Den ene af bilisterne – en 21-årig mand – sigtes for at have overtrådt sin ubetinget vigepligt.

Hvad kan tage din opmærksomhed, når du kører bil?

Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:

Du taler i telefon eller læser/skriver SMS

Du indstiller GPS eller radio

Du samler ting op fra gulv eller handskerum

Du spiser eller drikker

Du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer

Du har tankerne et helt andet sted eller er stresset

Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker. Risikoen for ulykker øges markant fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere!

Kilde: Nordjyllands Politi