– om fodboldsange og godnatsange, der binder folk sammen, om dur og mol på samme tid og om at turde give slip og give sig hen til fællessangen.
Alle de steder, hvor sangen eksisterer i sin urform, er den enormt interessant – i børneværelset, på stadion, om bålet, om juletræet. Her har sangen en funktion, der rækker dybt ind i ønsket om at høre til og være en del af et fællesskab.
Kom med om bag kulisserne, når DR PigeKoret indspiller Superligaens slagsange, når nytårssangene skal indspilles på ny, og når alting pludselig handler om, at der er noget, der er større og vigtigere end én selv.
Phillip Faber (født 1984) er uddannet komponist og dirigent fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Han blev chefdirigent for DR PigeKoret i 2013, og har lige fra begyndelsen sat sit særlige præg på korets klang og udtryk.
Phillip Faber er jævnligt gæstedirigent for DR VokalEnsemblet, DR KoncertKoret og DR SymfoniOrkestret og modtog i 2017 DR’s Sprogpris.
Phillip er desuden en brændende musikformidler og har i den seneste tid været tv-aktuel som morgensangsvært på DR under corona-nedlukningen, som vært og dirigent i DR K’s Danmark synger julen ind og Den klassiske Musikquiz, som fagdommer i DR 1’s Vidunderbørn og som vært i DR K’s Live fra Højskolesangbogen.
BILLETRESERVATION:
Det er gratis at deltage, men pladsreservation via Himmerlandsbilletten.dk er nødvendig. Benyt det direkte billetlink her på siden.
Dato: lørdag d. 07-11-2020
Tidspunkt: kl. 16.00-18.00
Sted: Jyllandsgade 54 9600 Aars