Tirsdag aften udviklede en fest på Kimbrertorvet i Aars sig til et problem for det lokale politi. En gruppe unge mennesker samledes og spillede høj musik, mens flere biler ifølge anmelderen kørte hasarderet rundt.
Anmeldelsen førte til, at en patrulje rykkede ud til stedet og bad de unge om at skrue ned for musikken. De unge indvilligede i at dæmpe musikken og flytte festen indenfor.
En time senere modtog politiets vagtcentral dog endnu en anmeldelse om de højlydte unge. Politiet rykkede atter ud og bad denne gang de unge om at dæmpe sig. For at sikre roen valgte politiet at konfiskere de unges Soundbox.