Dit barn skal skrives op til skolestart

Profilbillede
dato

Har du planer om at dit barn skal starte i skole efter sommerferien er det tid til at skrive dit barn op. Det gælder uanset om dit barn skal gå på en kommuneskole, en friskole eller i en privatskole.

Du kan selv skrive dit barn op i skole fra d. 13. december 2021 og frem til d. 16. januar 2022. Ved indskrivning skal du være opmærksom på at du ikke automatisk indmelder dit barn ind i en SFO.

Der er undervisningspligt i Danmark. Det betyder som udgangspunkt at dit barn skal starte i skole i det kalenderår det fylder 6 år.

Er dit barn født i 2016, skal dit barn som udgangspunkt starte i skole den 1. august 2022.

Start før eller senere

Det er muligt at tage individuelle hensyn og er dit barn født før 1. oktober er det muligt at det kan begynde i skole i det kalenderår (2015), hvor barnet fylder 5 år. Det er dog op til skolens leder om han eller hun vurderer at dit barn er egnet.  

Ønsker du som forælder at dit barn skal starte senere, kan du ansøge om at udskyde dit barns skolestart med et år. Det vil sige når barnet er fyldt 7 år.

Ønsker du at udsætte dit barns skolestart, skal du søge senest den 1. december i kalenderåret, før dit barn fylder 6 år.

Kilde: Redaktionen