BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du en spændende hverdag tæt på chefer, direktører og det politiske niveau i en ambitiøs kommune? Formår du at levere kompetent juridisk rådgivning, og er du skarp i fortolkning og formidling af lovstof på det kommunale og tekniske område? Så er du måske vores nye jurist.
Opgaver
Da en af vores jurister har fået lederjob andet sted i kommunen, søger vi en ny kollega. Du bliver en del af et juridisk team på tre, som leverer sparring og rådgivning til fagforvaltningerne såvel som til de centrale stabe og Kommunaldirektøren. Du vil være den primære jurist tilknyttet kommunens Teknik- og Økonomiforvaltning, men vil også være en del af et arbejdsfællesskab i det juridiske team, hvor I løfter i flok, der hvor opgaverne kræver det.
Dine opgaver vil særligt tage afsæt i styrelsesloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven og kommunalfuldmagten, men også lovgivning indenfor det tekniske område, herunder særligt planloven samt bistand med fortolkning af lovstof indenfor miljø, affald, entreprise, mm. Har du tillige erfaring indenfor udbudsret, vil det være en fordel.
I tillæg til juridisk rådgivning har Byrådssekretariatet også ansvaret for køb og salg af fast ejendom. Opgaven består i forberedelse af og opfølgning på den politiske behandling, herunder høring hos relevante parter, forhandling og udarbejdelse af dokumenter i forbindelse med handlen, udarbejdelse af sagsfremstillinger, mm. Du tiltænkes en koordinerende rolle for køb og salg, såfremt du har den fornødne erfaring og relevante kompetencer.
Din arbejdsdag og -opgaver vil således være varierede og omfatte alt fra fortolkning og formidling af lovstof og generel sagsbehandling til håndtering af aktindsigter, udarbejdelse af høringssvar og notater.
Din profil
Vi forventer, at du:
- har en juridisk kandidatgrad og erfaring med juridisk rådgivning og sagsbehandling i en kommune, en styrelse eller et advokatkontor, og gerne inden for flere af de nævnte lovområder.
- erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation vil være en fordel.
- er kommunikativ stærk og kan skære sagerne til, så det komplekse bliver simpelt, og løsningerne kommer på bordet.
- kan holde hovedet koldt og er skarp til at prioritere, da jobbet til tider er præget af højt tempo og korte deadlines.
- trives med bevågenhed omkring dit arbejde, herunder fra politisk side.
Vi tilbyder
- personlige og faglige udfordringer,
- engagerede og kompetente kolleger med et højt fagligt niveau,
- en rummelig arbejdsplads med frihed under ansvar og høj grad af selvstændig tilrettelæggelse af opgaveløsningen, og
- en arbejdsplads præget af humor og en uformel omgangstone.
Afdelingen
Du vil blive en del af den centrale stab, Politik, Strategi og IT, og vil dele kontorlandskab med Borgmester, Direktion, de øvrige kollegaer i Byrådssekretariatet samt Kommunikation og Projekter. Du indgår i et team af tre jurister, der hver er primær ansvarlig for en forvaltning, men som i øvrigt sparrer, samarbejder og fordeler opgaverne mellem sig afhængigt af, hvor behovet er størst.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har fleksibel arbejdstid, kantine og sundhedsordning. Arbejdspladsen har indført røgfri arbejdstid.
Yderligere oplysninger
Vi forventer at afholde første samtale den 20. september og anden samtale den 26. september.
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Engsig eller jurist Tina Kjær-Christensen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Vesthimmerlands Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Byrådssekretariat, Kommunikation og Projekter, Vestre Boulevard 7, 9600 Aars
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://vesthimmerland.dk/ledige-stillinger?hr=show-job/26831&linkref=3942&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894216