Brænder du for udvikling og projektledelse?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så har vi jobbet til dig. Destination Himmerland søger lige nu en barselsvikar til den spændende stilling som Projektleder.  

Jobbet 

Du vil få ansvar for vores prestigefyldte bæredygtighedsprojekt Next Step Himmerland, hvor 40 virksomheder skal gennemføre et forløb, der understøtter deres arbejde mod grøn omstilling. Projektet gennemføres i samarbejde med blandt andre Miljømærkning Danmark. Du vil også blive involveret i et eventuelt projekt blandt de fem ringborge i Danmark og meget mere. 

Projektlederen har alt i alt ansvar for at styre og lede udvalgte strategiske projekter ud fra Destination Himmerlands strategiske prioriteringer og bevillingsgiveres retningslinjer og krav til afrapportering m.m.  

Samtidig vil du blive key account manager (områdeansvarlig) for nogle af vores mange partnere, der blandt andet indebærer, at du skal sælge og varetage vores vigtige partnerskaber og sparre med vores partnere om forretnings- og projektudvikling. 

Hvem er vi 

Destination Himmerland er destinationsselskabet for Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner. Vores fornemmeste opgave er at løfte Himmerland som besøgs- og feriemål. Vores tre kerneopgaver er Branding og markedsføring, Produktudvikling og Gæsteservice. Vi arbejder især for at skabe synergier på tværs af vores 130 partnere, mange projekter og samarbejdspartnere. 

Dine primære opgaver  

  • Du skal være en stærk projektleder med fokus på projektkoordinering og -styring, herunder tidsstyring og økonomistyring, opnå mål og delmål 
  • Du forventes som projektleder at sikre god kommunikation og samarbejde mellem arbejdsgrupper og styregrupper samt interne og eksterne partnere i dine projekter 
  • Du har ansvar for at facilitere og afvikle netværksmøder, GreenTalks og netværksforløb, herunder koordinere og samarbejde med oplægsholdere, konsulenter og samarbejdspartnere  
  • Du skal sikre god projektadministration, herunder fakturering og afrapportering, indsamling af data, timer, erklæringer, partnertimer, De Minimis-erklæringer, kontrakter og andet relevant materiale samt have dialogen med revision og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse  
  • Du skal koordinere PR og kommunikation om projekter og tiltag i samarbejde med vores Markedsføringsteam 
  • Du er med til at idégenerere og skabe nye projekter og søge fondsmidler hertil  
  • Du skal være en udadvendt områdeansvarlig med ansvar for partnerkontakt, salg og sparring 

Dine kvalifikationer  

  • Vi søger en projektleder, som arbejder selvstændigt, er fleksibel og kan arbejde på tværs af personer og projekter
  • Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med projektledelse eller projektkoordinering, netværksdannelse, eksterne samarbejder og/eller projektudvikling og fundraising 
  • Du kan lide at være i vælten, have mange kontakter og koordinere med dine herlige kolleger og mange gode samarbejdspartnere 
  • Du motiveres af at få hakket opgaver af på to-do-listen, nå i mål med dine projekter og se nye relationer og tiltag opstå og blive til noget
  • Det vil i jobbet være en fordel at kende til turismeudvikling, men er ikke et must 

Vores team 

Som en del af teamet hos Destination Himmerland vil du opleve at være del af en organisation, som konstant arbejder med udvikling og samarbejder for, at vi hele tiden kan følge med turismeudviklingen, efterspørgslen hos turisterne og vores gode samarbejdspartnere. Vi arbejder for, at historierne og oplevelserne i Himmerland løfter sig til det næste niveau. Her er der i hverdagen i højt tempo, men samtidigt plads til gode grin sammen med fantastiske kolleger. Og så vil du opleve, at du får et stort netværk af mange spændende virksomheder og personer. 

Arbejdsvilkår og -sted 

Stillingen er tidsbegrænset fra den 1. oktober 2023 til 31. august 2024 og er på min. 32 timer om ugen. Arbejdsstedet er på kontoret hos Destination Himmerland, Løgstørvej 14, 9600 Aars. Fredag er en fast hjemmearbejdsdag med mindre, der er eksterne møder.

Har du spørgsmål? 

Du er velkommen til at kontakte Destinationsdirektør Johanne Bugge på e-mail johanne@destinationhimmerland.dk eller telefon 71 92 14 68 (er dog på sommerferie uge 28-30) 

Vil du med på holdet?  

Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende en motiveret ansøgning, dit CV og evt. relevante eksamenspapirer og udtalelser til johanne@destinationhimmerland.dk 

Ansøgningsfrist 

Tirsdag den 8. august 2023 

1. runde af samtaler afholdes 14. og 15. august.

2. runde afholdes mandag 21. august.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Vesthimmerlands Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Destination Himmerland, Løgstørvej, 9600 Aars

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: johanne@destinationhimmerland.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873107

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet