Natten til onsdag foretog politiet en narkotest på en bilist på Vestre Boulevard i Aars. Testen gav udslag for både kokain og cannabis.
Bilisten virkede påvirket og havde røde øjne og store pupiller. Vedkommende forklarede at have taget kokain og røget hash om eftermiddagen.
Bilisten blev sigtet for narkokørsel og anholdt. Efterfølgende blev bilisten kørt til Farsø Sygehus, hvor der blev taget en blodprøve.