Et sundhedstjek af HimmerLands personalegruppe har resulteret i, at 23 ansatte har takket ja til et træningsforløb hos Aars Sport og Fitness. De deltager i 8 uger og samlet i 16 holdtræninger.
De sidste fire uger har de 23 ansatte været tidligt oppe. Ikke kun for at forbedre deres form, men også for at styrke det sociale fællesskab på arbejdspladsen, der i dag omfatter mange forskellige brancher.
De ansatte mødes allerede kl. 6:30, hvilke har været en udfordring for alle. Men der er plads til forbedring, da fokus ikke kun er på formen, men også på at hygge sig og have det sjovt.
Et omfattende sundhedstjek
Det nye træningsforløb er resultatet af et sundhedstjek, udarbejdet af Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland i slutningen af 2021.
Der blev flere virksomheder besøgt og de ansatte blev målt, vejet og testet for type 2 diabetes. Samtidig blev der også snakket om mental sundhed og kost. Det er her, at mange medarbejdere har udtrykt ønske om flere muligheder for at være aktive.
Udover holdtræninger har der, som en del af forløbet, også været mulighed for at træne selv – både hjemme og i fitnesscentret i Aars med baggrund i træningsplaner.
Ved siden af holdtræningerne er det også muligt at træne selv baseret på en individuel træningsplan og få en kostplan.