20-årig mand anholdt for narko- og spritkørsel i Aars

dato

Natten til lørdag anholdte politiet en 20-årig mand for narko- og spritkørsel på Himmerlandsgade i Aars. Politiet standsede den unge mand, som virkede påvirket.

Efter at have foretaget en narko- og alkometertest, viste det sig, at manden var påvirket af både alkohol, kokain og cannabis over den tilladte grænse. Manden nægtede at have kørt i påvirket tilstand, men fik taget en blodprøve for at dokumentere påvirkningen.

Straffen for at køre med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet er den samme som for spirituskørsel med 1,21 promille. Det betyder, at den 20-årige mand står over for en ubetinget frakendelse af kørekortet i 3 år, en bøde, og han skal gennemføre et kursus i Alkohol, Narko og Trafik. Kurset varer samlet set 12 timer og koster 3.200 kr. Derudover skal han bestå en ny teori- og køreprøve.

Kilde: Politiets Døgnrapport